Denne type sampling er den mest basale form for sandsynlighedssampling, og kan udføres ved følgende trin:
- Definer den population, som du ønsker at undersøge. Det kan være, at vi er interesserede i at undersøge 800 ansatte ved et bestemt firma. I så fald består vores population (N) af 800 individer.
- Når populationen er defineret, er næste trin at skaffe en komplet liste over alle i populationen. Firmaet vil formentlig have en liste over alle ansatte.
- Beslut dig for hvor stort et sample, du ønsker (n). Her bruges der nogle gange en statistisk power analyse, som viser, hvor mange deltagere, der skal bruges for at demonstrere en bestemt effekt.
- Tildel alle ansatte på listen et nummer fra 1-N (i dette tilfælde fra 1-800).
- Brug et computerprogram til at generere tilfældige tal mellem 1 og 800. Følgende side kan også hjælpe dig med dette: https://www.random.org/integers/
- De ansatte, som udtrækkes, udgør dit sample.