Det kræver et grundigt forarbejde at lave en god undersøgelse, og det er altid en vigtigt at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, er en klar problemformulering netop udgangspunktet for, at man efterfølgende kan formulere nogle klare spørgsmål. Man skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at anvende lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål. Men hvordan formulerer man gode spørgsmål til et survey? Spørgsmålene skal tænkes godt igennem for at sikre, at respondenterne svarer på det, som man spørger dem om. Neden for er der opstillet 8 generelle råd, der kan hjælpe i processen med spørgsmålsformulering. 

1: Fortolkning. 

Spørgsmålene skal være formuleret præcist for at minimere respondenternes mulighed for fortolkning. Det er vigtigt, at respondenterne fortolker ens, da svarene ellers vil være ubrugelige og meningsløse.  Anvend derfor et simpelt dagligdagssprog, som respondenterne kan relatere til og forstår. Et entydigt, let forståeligt spørgsmål øger chancen for et entydigt svar. Samtidig øger det chancen for, at respondenterne opfatter spørgsmålet ens, og besvarelserne bliver dermed mere sammenlignelige.

2: Præcise spørgsmål

For at ens undersøgelse kan blive så god som muligt, at det vigtigt, at spørgsmålene i surveyet er formuleret præcist, for præcise spørgsmål giver præcise svar. I udarbejdelse af spørgsmål kan det være en god ide at supplere med en eller anden form for tekst, der enten følger et spørgsmål, skaber overgang mellem spørgsmålene eller hjælper og uddyber et spørgsmål. Formålet med sådanne tekststykker er at hjælpe respondenten med at forstå meningen og intentionen bag spørgsmålet og dermed svare mere præcist. Hvis man laver en undersøgelse, der fokuserer på bøn og kirkegang kan man eksempelvis have en følgetekst, der forklarer: ”Med kirkegang forståes…” Ligesom med spørgsmålene skal teksten være præcis, og da den ikke må trætte respondenten, så de springer den over, så anbefales den ikke at være længere end 2-3 linjer.

3: Hvad kan respondenten huske?

Når man stiller et spørgsmål, er det vigtigt at have for øje, at respondenten ikke har en bedre hukommelse end dig, og det skal afspejle de spørgsmål, der bliver stillet. Hvis man eksempelvis gerne vil have svar på, hvor tit respondenten har bedt aftenbøn inden for de sidste 6 måneder, så er det ikke sikkert, at han/hun er i stand til at give et præcist svar på dette. Ofte vil respondenten tænke tilbage på den seneste tid, og dermed vil spørgsmålet afspejle de sidste par uger i stedet for det sidste halve år. Det er derfor vigtigt at have for øje, at man ikke skal have urealistiske forventninger til respondentens hukommelse og dermed også præcisionen i svar, og derfor skal spørgsmålene også formuleres derefter. 

4: Implicitte antagelser

Overvej også hvad respondenten kan forventes at vide på forhånd, og undgå at medtage implicitte antagelser i spørgsmålet. Det er vigtigt blandt andet at være sin egen (ofte akademiske) baggrund og respondentens baggrund bevidst og prøve at undgå, at der er implicitte antagelser i spørgsmålene. Hvis man stiller spørgsmålet: ”I hvilken grad er du enig i, at aftenbøn fremmer en god og rolig nats søvn?”, så antager man, at respondenten beder aftenbøn, og denne antagelse er ikke nødvendigvis korrekt. Ved at have formulere spørgsmålet med implicitte antagelser, lægger man noget i munden på respondenten, hvilket er problematisk for målingsvaliditeten. Hvis respondenten ikke kan finde sig selv i undersøgelsen, kan dette skabe en irritation, der er så stor, at han/hun vælger ikke længere at ville deltage. 

5: Spørg om én ting ad gangen

Spørger man om to ting på samme tid, kan det være svært at vurdere hvilket spørgsmål, svaret henviser til. Når man stiller et spørgsmål, skal man undlade at spørge om mere end én ting ad gangen. Spørgsmålet: ”I hvilken grad er du enig i, at kirkens faldende medlemstal skyldes nedskæringer i Folkekirken, for få præster i landsognene og kampagner fra Ateistisk Selskab?” Dette spørgsmål stiller flere spørgsmål på én gang, og derfor er det umuligt at finde ud af, hvad respondenten egentlig svarer på samt vurderer spørgsmålet ud fra. Hvis man gerne vil have svar på ovenstående, skal man i stedet dele det op i flere spørgsmål. 

6: Negationer

Når man formulerer spørgsmålene, skal man forsøge at undgå negationer – både én og flere – da det kan misforstås og virke forvirrende på respondenterne. Et eksempel kan være: ” Er du enig eller uenig i de følgende udsagn om kirke og stat: Kirken bør ikke hænge sammen med staten”. Dette spørgsmål kan skabe forvirring, og respondenten kan i stedet risikere at svare helt modsat af, hvad han/hun ellers havde tænkt sig. Derfor skal negationen ’ikke’ generelt undlades i spørgsmål. 

7: Ledende spørgsmål

Som endnu et råd skal man huske ikke at stille ledende spørgsmål og i stedet forsøge at gøre det så neutralt som muligt. Et ledende spørgsmål kan eksempelvis bestå af følelsesladede ord eller ord, der er negativt eller positivt ladet. Eksempelvis er spørgsmålet: ”Homoseksualitet er en forbrydelse mod Guds ord” følelsesladet, da ordet ’forbrydelse’, associeres til noget der er forkert, forbudt og som man skal undgå. Hvis man bruger ledende spørgsmål i sit survey, er der stor risiko for, at man påvirker sine respondenter til at svare noget bestemt, og da det vil påvirke validiteten af undersøgelsen, er et neutralt sprogbrug at foretrække. 

8: Superlativer og andre ord

Når man formulerer spørgsmål til sit survey, er det også vigtigt at undgå superlativer (superlativer: 3. bøjning af et adjektiv med ”-st”, som bedst, eller med mest foran, som mest oplyst). Brugen af superlativer kan skævvride et svar, som eksempelvis: ”I hvor høj grad er du enig i, at det er bedst at tilføre Folkekirken flere midler for at imødegå færre besøgende?”. I stedet bør spørgsmålet blive formuleret uden ”bedst”, eksempelvis: ”I hvor høj grad er du enig i, at man bør tilføre Folkekirken flere midler for at imødegå færre besøgende?”

Ud over superlativer er det også vigtigt at være opmærksom på komparativer (komparativer: 2. bøjning af et adjektiv med ”-re”, som bedre, eller med mere foran, som mere oplyst). Brugen af komparativer giver en indirekte sammenligning, uden at man nødvendigvis ved, hvad man sammenligner med. Et eksempel kan være: ”I hvor høj grad er du enig i, at præsterne i landsbykirkerne er bedre til at imødegå, at medlemmer melder sig ud?” Bedre til end hvem? Præsterne i byen? I sømandskirken? I fængslet? Det er vigtigt at være præcis omkring, hvis man sammenligner med, ellers risikerer man, at respondenterne selv lægger deres subjektive fortolkninger ned over spørgsmålet, og dermed bliver det svært at finde ud af, om man har målt på det, som man gerne vil. I stedet skal spørgsmålet være eksplicit, så respondenten ved, hvad der bliver spurgt om. 

For at undgå, at respondenten lægger sine subjektive fortolkninger ned over besvarelsen, er det også vigtigt, at der er fokus på svarmulighederne. I stedet for at bruge ord som ”jævnligt”, ”ofte”, ”sjældent” og andre af den slags adverbier, så er det mere fordelagtigt at bruge håndgribelige svarmuligheder som ”ugentligt”, ”2-3 gange i måneden” etc. Her har respondenten ikke mulighed for at lægge sine egne subjektive tolkninger ned over svarmuligheden. 

Gentagelse af en undersøgelse

Hvis man ønsker at gentage en undersøgelse, skal man overveje, om man vil bevare undersøgelsens sammenligningsgrundlag, og anvende de præcis samme spørgsmål. Finder man fejl i spørgeskemaet, som man ønsker at ændre for at forbedre undersøgelsen, forsvinder sammenligningsgrundlaget. Dog opnår man måske mere valide resultater af en ny undersøgelse med forbedrede spørgsmål. Begge valg kan være hensigtsmæssige. Det vigtigste er, at man overvejer hvilken strategi, man vil anvende og er opmærksom på konsekvenserne for valget.

 

Kilde: Metoder i Statskundskaben, red. Bøgh Andersen, Lotte, 2. udg. 2012