I kvalitative studier, hvor forskeren har tæt kontakt med medlemmerne af den undersøgte gruppe, fx i observations og interviewstudier, kan forskerens status som henholdsvis insider eller outsider have store konsekvenser for kvaliteten af indsamlede data. Som insider vil forskeren typisk have adgang til flere detaljer og mere autentisk adfærd end outsideren, fordi respondenterne ofte har tillid til medlemmer fra deres egen gruppe (rapport). Det kan dog i sjældne tilfælde være en fordel at være outsider, hvis forskeren ønsker personlige og intime detaljer, som de enkelte respondenter ikke vil dele med andre fra gruppen, fx om politiske, religiøse eller seksuelle forhold.