Hvis man observerer, hvordan folk reelt handler, snarere end hvordan folk siger, de handler, kaldes det for et observationsstudie. I observationsstudier deltager man typisk i en eller flere begivenheder sammen med den undersøgte gruppes medlemmer for at observere deres adfærd (deltagerobservation). Ofte kombineres deltagerobservation med interviews og tekstbaseret kildemateriale for at opnå en dybere viden om en bestemt tradition, praksis eller begivenhed. De fleste kan gennemføre et observationsstudie uden metodisk forhåndsviden, men der findes mange redskaber, som forbedrer kvaliteten af observationsstudier, fx udarbejdelsen af feltnotater. Det er afgørende for et observationsstudie, at de indsamlede informationer er autentiske, dvs. at de undersøgte deltagere udviser en naturlig adfærd, selvom de bliver observeret (intern validitet), og at du så vidt muligt sikrer dig, at den samlede mængde observationer indfanger diversiteten i den befolkningsgruppe, som ønskes undersøgt (ekstern validitet).
Før du vælger deltagerobservation til at undersøge et emne, bør du gøre dig en række overvejelser. Det lyder simpelt at observere andre mennesker, men at indhente gode observationsdata kræver ofte en lang dataindsamlingsfase. At etablere kontakt til en fremmed gruppe, opnå gruppens tillid (rapport), og indsamle og bearbejde detaljerede beskrivelser kræver både sociale kompetencer og en høj grad af struktur og systematik. Det er almindeligt for antropologer at bruge flere måneder eller år på feltstudie på at observere en fremmed kultur før der opnås en tilfredsstillende forståelse. Det kan eksempelvis være nødvendigt at tilegne sig et nyt sprog. De fleste mennesker er dog interesseret i fænomener og grupper, som hører til deres egen kultur, og som de i forvejen kender til eller har et forhold til. Hvis det er tilfældet for dig, kan du hurtigt indgå i gruppens aktiviteter og begynde dit observationsstudie, fx i den lokale kirke, fodboldklub, forening osv.
Observationsstudier bruges sjældent til at vise, hvordan en større befolkningsgruppe håndterer en tradition, praksis, eller begivenhed, fordi specifikke observationer ikke nødvendigvis kan generaliseres til en bredere befolkning (se Surveys). Observationsstudier er til gengæld velegnede til at opnå en detaljeret beskrivelse af en mindre gruppe af deltagere, som så antages at kunne fortælle noget om andre lignende grupper (case studier), dog uden statistisk belæg. Hvis du samtidig ønsker en dybere forståelse for historien bag en tradition eller deltagernes begrundelse for at deltage i en bestemt praksis, vil det oftest være nødvendigt at supplere dit observationsstudie med interviews og/eller tekststudier.
Formålet med observationsstudier er at indsamle viden med en høj grad af økologisk validitet, dvs. viden som afspejler autentisk og naturlig adfærd. Ved at deltage i et folks skikke, får du et mere nøjagtigt indtryk af en kultur, tradition eller praksis sammenlignet med blot at læse eller høre om den. For at opnå en detaljeret og troværdig viden om en tradition eller praksis, kræves det, at du som observatør opnår deltagernes tillid. At opnå hinandens tillid er noget, som alle mennesker kender til. I forskning kaldes det også at opnå rapport (t’et udtales ikke). Rapport er især vigtigt, hvis du observerer personlige og intime handlinger, som respondenten normalt ikke vil dele med fremmede mennesker. Hvis ikke du opnår deltagernes tillid, kan det skade observationernes troværdighed, fordi deltagerne opfører sig unaturligt omkring dig. Der er flere strategier, som kan hjælpe dig til at opnå rapport under et observationsstudie, fx at være engageret som deltager, at give en god introduktion til studiets formål, at udvise interesse i og være positiv over for den undersøgte praksis, at matche deltagernes normer for påklædning og sprog osv.
Almindelige fejlkilder
Begrænset adgang: du kan som observatør risikere, at din personprofil skader den økologiske validitet i dine observationsdata, fx hvis din identitet og værdier er ikke matcher den undersøgte gruppes (Insider/outsider problematik). Som en tydelig outsider kan din tilstedeværelse hæmme den naturlige adfærd blandt gruppens medlemmer. Hvis du er en ugift kvinde, kan du opleve, at du begrænses i dine observationer, fordi din status i nogle kulturer ikke tillader interaktioner med mænd. Hvis du er en mand, vil du have sværere ved at observere dynamikken i en feministisk forening sammenlignet med en kvinde. Et mismatch mellem observatør og informant kan nogle gange udlignes over tid i takt med at relationen forbedres.
Hawthorneeffekten: Hvis du melder blankt ud, at du kommer for at observere en gruppes adfærd, risikerer du, at du ikke får adgang til autentiske observationer, fordi gruppens deltagere forholder sig til din tilstedeværelse som observatør. Folk ændrer adfærd, når nogen observerer dem, og det kan skade studiets økologiske validitet. Dette kaldes for Hawthorneeffekten. En løsning kan være at deltage aktivt på lige fod med de andre, så du ikke længere opleves som en der overvåger.
Falske erindringer: Hvis du deltager aktivt i en begivenhed for at beskrive og rapportere, hvad du hører og ser, kan det være en udfordring at huske detaljer bagefter. Den aktive deltager har ikke tid til at skrive feltnotater under selv observationen, hvilket kan føre til en fejlagtig analyse og fortolkning (Aktiv/passiv problematik). En løsning på dette problem kan være at optage lyd og video fra begivenheden, så du efterfølgende kan supplere din hukommelse med optaget materiale.
Undercover: Hvis du skjuler din sande identitet for at få adgang til en eksklusiv gruppe, udsætter du dig selv for mulige konflikter og potentiel fare (hvis du bliver opdaget). En skjult identitet kan give adgang til sjælden og autentisk adfærd, men det bør generelt undgås, hvis det er muligt. Det kan være etisk problematisk at udgive sig for at være en del af en gruppe, hvis du i virkeligheden er kommet for blotlægge gruppens adfærd, især hvis du indsamler viden om personlig og intim adfærd, eller adfærd som er på kanten af loven. Ofte er det en bedre ide, at melde klart ud i begyndelsen af sit feltstudie, og så forsøge at vinde deltagernes tillid (rapport) ved at demonstrere din villighed til at lære, hvad det vil sige at høre til den undersøgte gruppe.
Going native: Hvis din deltagerobservation strækker sig over mange måneder eller år, fx i et antropologisk feltstudie, kan det være svært at fastholde en distanceret og neutral tilgang til medlemmerne i den undersøgte gruppe. Det oprindelige teoretiske udgangspunkt passer måske ikke på din nye forståelse af gruppens kultur. Måske bliver du venner med dine informanter. Der findes eksempler på antropologer, som ender med at gifte sig ind i den gruppe, som de i udgangspunktet studerede. At indoptage den undersøgte gruppes traditioner, praksisser, verdenssyn og værdier kaldes ’going native’, dvs. at blive som dem, man undersøger. Konsekvensen kan være, at du hellere vil forsvare eller promovere en kultur i stedet for at beskrive den. Hvis du mister evnen til at se videnskabeligt og nuanceret på dit undersøgelsesobjekt kan det farve din fortolkning og skade validiteten i din rapport. Løsningen kan være at fastholde kontakt med en vejleder eller et forskningsmiljø under indsamlingsfasen, så du løbende har mulighed for at forholde dig til dine forskningsspørgsmål.
Struktureret observation: Hvis du har en meget klar hypotese eller antagelse om, hvilke aspekter, du vil undersøge i dine observationsdata, kan det være en fordel at opstille en klar procedure for både dataindsamling og efterfølgende kodning. Proceduren nedskrives i et observationsskema, der giver mulighed for en systematisk registrering af det indsamlede data, fx ved kodning af videomateriale. Den indsamlede data kan kvantificeres på samme måde som eksperimenter og surveys, da forskellige aspekter af adfærd kan analyseres som variabler, der forholder sig til hinanden (fx korrelation).
Deltagerobservation: De fleste antropologer anvender deltagerobservation, hvor man som deltager observerer en gruppe igennem en længere periode. Dette giver mulighed for at danne sig en meget detaljeret forståelse af medlemmernes adfærd, forestillinger, stemninger, og motivationer. Deltagerobservationer kombineres ofte med indsamling af andet materiale, fx interviews, historiske tekster, sociale medier, sproganalyser osv. Deltagerobservation er ofte ustruktureret, fx uden en systematisk kodning baseret på et observationsskema. Målet er at observere så mange detaljer af en begivenhed som muligt, så man kan producere en rig narrativ beskrivelse af det undersøgte fænomen.
Kontaktfasen i et observationsstudie er afgørende for din dataindsamling. Et observationsstudie kan ende pludseligt før det er begyndt, hvis din indledende kontakt afvises af den gruppe, som du vil undersøge. Det kan derfor være en god idé at forberede dig på kritiske spørgsmål og forberede en overbevisende præsentation af dit projekt. Det er også en god ide at anskaffe dig en skriftlig projektgodkendelse fra gruppens ledere hvis muligt. Accept fra en gruppes ledere kan lette din observation betragteligt i situationer, hvor enkelte medlemmer forholder sig skeptisk over for dig som observatør. Sørg desuden for at indhente deltagernes skriftlige samtykke til at indgå i dit studie (informeret samtykke). Hvis du gerne vil publicere video eller andet materiale, som bryder deltagernes anonymitet, skal du have særskilt skriftlig godkendelse til dette.
Selve indsamlingen af observationsdata kan ske med øjnene eller ved hjælp af udstyr til lydoptagelse eller video. Som regel vil det gavne at nedskrive feltnotater løbende, så relevante observationer huskes korrekt. Feltnotatet er et vigtig redskab, uanset om du bruger optageudstyr eller ej. Små detaljer i forbindelse med den undersøgte begivenhed, fx ting der foregår væk fra kameraet, kan vise sig afgørende for den overordnede forståelse, og skal derfor dokumenteres så nøjagtigt som muligt.
Hvis du observerer handlinger, som bryder med loven, står du i et dilemma om, hvorvidt du skal anmelde det eller acceptere din rolle som neutral observatør. Problematikken er den samme som journalister står i, hvis de observerer kriminelle aktiviteter i deres arbejde. Generelt skal du anmelde alvorlige forbrydelser, fx grov vold, seksuelt misbrug, finansiel svindel osv. Der findes en række etiske retningslinjer for denne type arbejde, se fx http://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/other/hi/h2020_ethics-soc-science-humanities_en.pdf
Observationsdata kan både behandles kvalitativt og kvantitativt. En kvalitativ tilgang vil ofte inkludere en indholdsanalyse, hvor observationsdata kodes for bestemte temaer, ytringer, interaktioner, handlinger osv. Formålet her er en rigere forståelse for dynamikkerne i den undersøgte begivenhed. Hvis du har en klar hypotese, som du bruger observationsdata til at undersøge, kan du gå kvantitativt til værks og benytte et observationsskema med nøjagtige regler for, hvordan dine observationer skal kodes og bruges til at teste din hypotese (se naturlige eksperimenter). Videooptagelser betragtes ofte som troværdigt materiale, som kan kodes af uafhængige kodere. Således forbliver resultaterne objektive og uafhængige af din personlige fortolkning.
Hvis du indsamler store mængder materiale, kan data med fordel samles og analyseres ved hjælp af software, som giver dig et overblik over hele materielet. Der findes software, der er designet til at integrere og analysere store mængder data fra feltnotater, transskriberede interviews, historiske kilder, mediemateriale og videomateriale (fx NVIVO, QDA miner lite, eller Dedoose). Vær dog opmærksom på, at det tager lang tid at indsætte og systematisere data i et dedikeret software program. Det er ikke sikkert, at det betaler sig i mindre projekter.
Artikler, som rapporterer data fra observationsstudier, er typisk lange, fordi rammen for undersøgelsen beskrives i detaljer (traditionens oprindelse, historie, begrundelse, problematik osv), og fordi resultatsektionen ofte består af en stor mængde eksempler, ofte suppleret med uformelle og formelle interviews. Det er en god ide at supplere gennemgangen af observationer med en systematisk oversigtstabel over deltagernes individuelle profiler (fx køn, alder, indkomst osv.), gerne med data om deres forhold til undersøgelsens centrale temaer (fx centrale holdninger, adfærd osv). Fotos og illustrationer bruges ofte til at illustrere en bestemt pointe fra forfatterens side, fx en stemning fra en begivenhed, snarere end at formidle et konkret resultat. I kvalitative rapporter, kan læseren nemt få indtryk af, at udvalgte eksempler ikke nødvendigvis repræsenterer de samlede observationsdata, men snarere er udvalgt til at underbygge forfatterens eget perspektiv. Det er derfor vigtig, at du gør dit samlede materiale og din analysestrategi så transparent som muligt, fx ved at gøre videomateriale, feltnotater og transskriberede interviews (i anonymiseret form) samt dit kodningsdokument (fx computer fil) frit tilgængeligt for andre. Observationsdata kan indeholde intime detaljer om deltagerne. Derfor skal du overveje, hvilke konsekvenser det kan have for dine deltagere at publicere materialet. Generelt, er det vigtigt at overveje hvilke konsekvenser din rapport kan have for dine deltagere og den gruppe, de tilhører.
Bernard, H. R. (2017). Research methods in anthropology: Qualitative and quantitative approaches. Rowman & Littlefield.
Bryman, A. (2016). Social research methods. Oxford university press.
Hine, C. (2015). Ethnography for the internet: Embedded, embodied and everyday. Bloomsbury Publishing.
