Lige meget hvilken typer undersøgelse man ønsker at udføre, er det en god ide at føre en logbog fra undersøgelsens begyndelse til afslutning. Logbogen kan blive en del af det reelle dataset, men kan også blot fungere som en registrering af udførelsen af undersøgelsen og dermed være med til at afdække de overvejelser, man har haft undervejs. Logbogen stammer fra den maritime verden, hvor formålet var at nedskrive informationer om vind, vejr og andre vigtige oplysninger der havde påvirkning på sejladsen. Logbogen var med til at fastholde de informationer der i tilfælde af ulykker kunne være med til at opklare årsagen. Ligeledes kan logbogen bruges som et redskab til at registrere forløbet undervejs i en videnskabelig undersøgelse. Hvis undersøgelsen ikke fungerer, er det ligeledes et godt redskab, som man efter undersøgelsen kan forholde sig til for at finde ud af, hvor i processen det er gået noget galt. Logbogen fungerer samtidig som et arbejdsredskab, i og med at man gennem nedskrivning af beslutninger og overvejelser, bliver mere bevidst om undersøgelsen og dens udformning. Det giver mulighed for at videreudvikle tanker og ideer, inden man udfører dem i praksis. Det er en fordel, hvis elementer i undersøgelsen er mindre hensigtsmæssige. Det øger refleksionen omkring undersøgelsen at føre en logbog, når man laver en undersøgelse. 

Eksempel: En logbog kunne indeholde følgende overvejelser: sted, tidspunkt, tilstedeværende, stemning, besvarelse af spørgsmål, udførelse af enten interview og eksperiment o.lign.