Der skelnes traditionelt mellem kvalitative og kvantitative tilgange inden for empirisk forskning.

De kvalitative tilgange inkluderer, men er ikke begrænset til, deltagerobservation og semistrukturerede interviews samt fortolkningsbaserede tekstanalyser. Kvalitativ forskning forbindes med komplekst empirisk materiale, sprog og ord, en induktiv metode, en høj grad af fortolkning, en lav grad af generaliserbarhed. I kvalitativ forskning anerkendes det, at der ikke findes en objektiv virkelighed, og at hver kultur konstruerer sin egen virkelighed, som forskeren så kan forsøge at forstå ved hjælp af kvalitativ forskning.

De kvantitative tilgange inkluderer, men er ikke begrænset til, eksperimenter og surveys, samt digitale analyser af store mængder tekst (big data analysis). Kvantitativ forskning forbindes med reduktionisme, tal og statistik, en deduktiv metode, en lav grad af fortolkning, og en høj generaliserbarhed. I kvantitativ forskning tilstræbes beskrivelsen af objektive lovmæssigheder. Ambitionen er at beskrive verden så objektivt som muligt ved hjælp af kontrollerede variabler og statistiske analyser.

I dag giver skellet mellem kvalitative og kvantitative tilgange mindre mening, fordi de ofte kombineres i et enkelt studie. Det er eksempelvis almindeligt at indsamle kvalitative interviews og derefter lave en kvantitativ frekvensanalyse på de transskriberede interviews. Det er også blevet mere almindeligt at bringe eksperimentelle metoder ud af laboratoriet for at måle autentiske begivenheder ude i verden og derved supplere kvalitative data fra deltagerobservation og interviews.