Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Interviews

STEP 1. HVAD ER ET INTERVIEW?

 

Interviewet er et effektivt redskab, hvis du ønsker en detaljeret forståelse for en eller flere personers forestillinger, holdninger, motivationer, oplevelser osv. Det er simpelthen en god idé at spørge folk, hvis du er interesseret i deres verdenssyn. Grundstrukturen er en samtale mellem interviewer og respondent. Et interview kan bestå af lukkede spørgsmål (fx ja/nej), så de minder om et spørgeskema (se survey), men oftest vil et interview bestå af relativt få, men åbne spørgsmål, som respondenten kan give sig god tid til at besvare med egne ord (det kvalitative interview). De fleste kan gennemføre et interview uden metodisk forhåndsviden, men der findes mange redskaber, som forbedrer kvaliteten af interviewdata, fx udarbejdelsen af en interviewguide.

Det er afgørende for det kvalitative interview, at de indsamlede informationer er autentiske, dvs. at respondenten fortæller sandfærdigt om et emne (intern validitet), og at intervieweren så vidt muligt sikrer sig, at den samlede pulje af informationer tilsammen er dækkende og repræsentativ for den eller de personer, som ønskes undersøgt (ekstern validitet).

STEP 2. ER INTERVIEWET RIGTIGT FOR DIG?

 

Før du vælger interviews til at undersøge et emne, bør du gøre dig en række overvejelser. Selvom interviewet kan virke mere tilgængeligt end andre tilgange, så er interviewet meget tidskrævende i både indsamlings- og analysefasen. Transskriberingen af optagede interview fra lyd til tekst tager lang tid (ml. 5-10 minutter per optagede minut), og den efterfølgende kodning af teksten kræver en høj grad af struktur og systematik. Du kan altså ikke forvente at analysere hundredevis af interviews til en større skriftlig opgave eller et speciale.

Hvis du ønsker pålidelig viden om en større befolkningsgruppes generelle holdninger og forestillinger, har du brug for et meget stort antal respondenter, hvilket med fordel kan indsamles ved hjælp af et spørgeskema i en survey. Hvis du ønsker at påvise en bestemt kausal sammenhæng mellem en bestemt gruppes holdninger og adfærd, kan det være nødvendigt at opstille et eksperiment, som kan teste din hypotese (eksperimenter). Hvis du til gengæld ønsker en rig forståelse af en kompleks problemstilling, så er det kvalitative interview som regel den bedste metode. Interviewdata har en høj intern validitet sammenlignet med spørgeskemabesvarelser, fordi der indhentes mange flere detaljer om det undersøgte emne, og fordi intervieweren hele tiden kan justere samtalen og forfølge vigtige nye indsigter. De fleste interviewstudier undersøger et forskningsspørgsmål, gerne ud fra en bestemt teoretisk indgangsvinkel, men ambitionen er ikke at teste om teorien er rigtigt eller forkert, snarere at nuancere teorien gennem ny viden. Endelig kan interviewet med fordel suppleres med deltagerobservation, så respondenternes subjektive forklaringer kan sammenlignes med respondenternes reelle adfærd (observationsstudier).

STEP 3. VÆR OPMÆRKSOM PÅ FEJLKILDER

For at opnå detaljerede og troværdige informationer om et emne (intern validitet), kræves det som interviewer, at du opnår respondentens tillid. At opnå hinandens tillid er noget, alle mennesker kender til, men i den kvalitative forskning er det et nødvendigt udgangspunkt. Her kaldes det ’at opnå rapport’ (t’et udtales ikke). Rapport er især vigtigt, hvis interviewet handler om personlige og intime emner, som respondenten normalt ikke vil dele med fremmede mennesker. Der er flere strategier, som kan hjælpe intervieweren til at opnå rapport i en interviewsituation. Det hjælper at være engageret, at give en god introduktion til selve interviewet, at udvise interesse i respondentens udtalelser, at have en positiv fremtoning, at være klædt på til lejligheden, at foretage interviewet i trygge omgivelser, at bruge et sprog, der matcher med respondentens osv. Selvom det lykkes intervieweren at opnå rapport findes der flere potentielle fejlkilder både før, under og efter interviewet.

Almindelige fejlkilder

Bevidst eller ubevidst manipulation: Som interviewer skal du undgå at ’lægge ord i munden’ på respondenten, dvs. at manipulere respondenten til at give udtryk for bestemte holdninger eller forestillinger. Det lyder simpelt, men i realitet kan det være svært at stille spørgsmål uden at fiske efter bestemte pointer. Hvis din interviewguide er struktureret over en bestemt teori, kan spørgsmålene føles ledende for respondenten, som derfor svarer i overensstemmelse med det som forventes (jf, demand characteristics). En løsning er at opstille en interviewguide med åbne spørgsmål om overordnede temaer, som respondenten så frit kan besvare uden at blive afbrudt (dog gerne uddybende spørgsmål). Alternativt kan man helt undlade at lede samtalen hen på bestemte emner, og lade respondenten selv bestemme emner og temaer. Først efter interviewet vil man da forsøge at systematisere indholdet (grounded theory).

Farvet fortolkning: Et væsentligt problem i arbejdet med interviewdata findes i analysefasen, hvor interviewerens egne fortolkninger og motivationer kan farve kodning og fortolkning af data. Det gør det svært at sikre objektiviteten i en interviewrapport. Når interviewdata skal kodes, skal du passe på ikke at overse indhold, som modsiger dine egne antagelser. Hvis din kodning er struktureret over en bestemt teori, kan du nemt stirre dig blind på de udtalelser, som understøtter teorien. Derved kan du ubevidst komme til at vælge udtalelser, som ikke repræsenterer interviewet i sin helhed. En effektiv løsning er at få uafhængige kodere, som ikke kender til dine antagelser, til at kode dine interview data. Så ved du med sikkerhed, at kodningen ikke er farvet af dine forventninger og ambitioner.

Mismatch mellem interviewer og respondent: Interviewstudier kan ofte problematiseres, fordi en samtale altid farves af relationen mellem interviewer og respondent. En muslimsk interviewer (insider) kan muligvis indhente andre informationer fra en muslimsk respondent end en ikke-muslimsk interviewer (outsider). Hvis der findes et mismatch mellem interviewerens og respondentens profil, som umuliggør rapport, kan man forsøge at ændre interviewformen så samtalen bliver mere anonym, fx ved at interviewe over telefon eller bruge en online chat funktion eller ved at invitere en anden interviewer med matchende profil til at forestå interviewet.    

STEP 4. VÆLG EN INTERVIEWFORM

 

Det er ikke altid muligt at opstille det perfekte interview. Tid, penge, kontekst og tilfælde kan begrænse rammerne for et grundigt og udtømmende interview. Der findes flere forskellige interviewformer, som er tilpasset forskellige situationer og forskningsspørgsmål.

Det uformelle interview er en samtale uden fast struktur, og som ofte opstår mere eller mindre tilfældigt, hvis en mulighed pludseligt opstår for at tale med en respondent om et interessant emne. Der er ingen interviewguide og ingen lydoptager.Det uformelle interview kræver, at du har en god hukommelse, og at du sørger for at skrive feltnotater hurtigst muligt. Det uformelle interview bruges ofte i begyndelsen af et feltarbejde, hvor forskeren er i færd med at opbygge rapport med deltagerne.

Det ustrukturerede interview foretages i en formel interviewsituation. Intervieweren har ofte et bestemt emne, som skal undersøges, men interviewet foregår uden en interviewguide. Spørgsmålene er ofte meget uformelle (talesprog) og kan sagtens variere fra interview til interview. Formålet med denne interviewtype er at få deltagerne til at åbne sig op og udtrykke sig med deres egne ord. Metoden kan bruges, hvis du har meget tid til rådighed, fx under et længere feltophold og har mulighed for at interviewe deltagerne igen.

Det semistrukturerede interview er et interview, hvor intervieweren benytter sig af en interviewguide. Intervieweren har således en række af spørgsmål, der ønskes besvaret under interviewet. Spørgsmålenes rækkefølge kan variere, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Metoden giver intervieweren en mulighed for at styre interviewet, samtidig med at respondenten frit kan besvare spørgsmålene. Det semistrukturerede interview kan med fordel bruges, hvis du kun har mulighed for at interviewe deltagerne én gang, og derfor vil  sikre dig, at alle centrale emner berøres.

Det strukturerede interview udføres i overensstemmelse med et interviewskema, som minder om et spørgeskema i en survey. Målet er, at alle deltagere skal stilles de samme spørgsmål på samme måde i en bestemt rækkefølge og med ens svarmuligheder. Spørgsmålene er derfor meget specifikke. I det strukturerede interview har du som interviewer meget kontrol over interviewet samt respondenternes svar.

Fokusgruppeinterview refererer til en interviewform, hvor der er flere respondenter samtidigt. Spørgsmålene kan være klart definerede inden for et specifikt emne. Fokus er på interaktionen i gruppen og den fælles konstruktion af mening, fx for afdække normerne inden for en gruppe. I fokusgruppeinterviewet er det særligt vigtigt, at intervieweren styrer samtalen, så den ikke ender i mindre informative samtaler.

STEP 5. DATAINDSAMLING

 

Når du skal indsamle interviewdata er den første udfordring af rekruttere respondenter. Det er afgørende, at dine respondenter dels repræsenterer den befolkningsgruppe, som du ønsker at undersøge og dels, at den samlede pulje af interviewdata er udtømmende for de måder, befolkningsgruppen forstår et fænomen på. En ideel respondentgruppe (sample) repræsenterer den diversitet, som findes i den befolkningsgruppen, de repræsenterer, fx både mænd og kvinder, unge og gamle, rige og fattige osv. Et begrænset interviewsample på 10 respondenter vil dog aldrig blive statistisk repræsentativt for en større befolkningsgruppe, men du kan stadig afdække diversiteten i mellem personer med forskellige profiler. Hvis de pointer, som en respondent udtrykker, allerede er blevet nævnt af tidligere respondenter, har du muligvis opnået en udtømmende beskrivelse af fænomenet. En systematisk gentagelse af de samme pointer tyder på, at du ikke behøver at rekruttere flere respondenter. Dette kaldes for teoretisk mættethed.

Det kan være en udfordring at rekruttere nok respondenter inden for en given tidsramme. Det kan derfor være fristende at spørge tilfældige folk på gaden eller sine venner på Facebook. Dette kaldes convenience sampling, hvilket ofte er en dårlig sampling strategi, fordi disse respondenter sjældent repræsenterer den gruppe, man gerne vil undersøge. Mange kvalitative forskere benytter i stedet en relativt ustruktureret sampling strategi, hvor en teoretisk begrundet gruppe respondenter opsøges og kontaktes, fx medlemmer af en bestemt kirke eller forening. Formålet er her at sample en gruppe, der passer nøjagtigt på den profil, man er teoretisk interesseret i. Dette kaldes purposive sampling, hvilket kan være effektiv og nødvendig, hvis undersøgelsen drejer sig om en eksklusiv og snæver gruppe.

Det kan være en god ide at etablere kontakt til og opbygge rapport med én respondent, som indvilliger i at spørge venner og bekendte, om de også vil deltage. Dette kaldes snowball sampling, hvor rekrutteringen ruller afsted fra mund til mund. Her kan det være afgørende at få kontakt til en person i gruppen, som har en særlig position, fx en leder, som kan opfordre de andre til at deltage i din undersøgelse. Disse kaldes ofte for gatekeepers.

Undersøgelser med store budgetter, som ønsker at undersøge en større befolkningsgruppe, vil typisk udtrække et sample fra en sampling frame ligesom ved surveyundersøgelser. Ansatte interviewere udstyres med strukturerede interviewskemaer, som gør det muligt at indhente og kvantificere repræsentative data. Denne type interviewundersøgelser er utilgængelig for de fleste studerende og forskere uden en større forskningsbevilling i ryggen.

Generelt for enhver interviewundersøgelse er det vigtigt, at du sikrer dig, at dine data er forsvarligt beskyttet og anonymiseret. Man skal altid anmelde indsamling af personlige data til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk), hvor man skal redegøre for, hvordan data behandles og hvornår data slettes igen.

STEP 6. ANALYSE

En grundig analyse af interviewdata kræver i første omgang, at de enkelte interviews foreligger i tekstform, så man kan danne sig et overblik over forskelle og ligheder i respondenternes holdninger, forestillinger osv. Den mest almindelige måde at optage interviewet på er som lydfil, hvilket giver intervieweren frihed til at koncentrere sig om samtalen. De optagede interviews skal derefter gøres til tekst, før de kan blive analyseret systematisk. Denne proces kaldes transskribering. Det tager lang tid at transskribere et interview. Som tommelfingerregel tager det ca. 5-10 minutter at transskribere 1 minuts interview. Hvis detaljer som ikke-sproglige ytringer, fx ’øh’ eller ’hmm’, og den nøjagtige længde på pauser osv. ønskes kortlagt, tager det længere tid at transskribere, og her kan man benytte sig at en særlig procedure udviklet til samtaleanalyser.

Når interviewene er transskriberede, skal de kodes. Det fleste analyser har et teoretisk eller tematisk udgangspunkt, som afgør hvilket indhold, der analyseres i de transskriberede interviews (se dog grounded theory). Det betyder, at du identificerer og kategoriserer de temaer, som du gerne vil undersøge, således at du efter kodningen kan danne dig et overblik over, hvordan temaerne kommer til udtryk hos de forskellige respondenter. Hvis du har mange sider med transskribering, kan du overveje at bruge et software program, der kan hjælpe med at skabe overblik og analysere interviewene, fx NVIVO, QDA miner lite, eller Dedoose. De er fantastiske redskaber, som let viser dig forekomsten af bestemte ord og temaer på tværs af dine interviews. Til gengæld kræver de tid til at lære, hvilket gør dem mindre egnet til små projekter og korte kursusforløb.

For at undgå, at din præsentation og fortolkning af interviews er farvet af dine egne antagelser og verdensforståelse, kan du overveje at geninterviewe informanterne, og give dem mulighed for at kommentere dine fortolkninger og uddybe egne udsagn, hvis de føler sig misforstået. Dette vil øge validiteten af din undersøgelse betydeligt. En anden måde at undgå en farvet fortolkning på er at lade uafhængige kodere kode dine interviewdata, så du sikrer dig, at dine egne antagelser ikke farver din præsentation og fortolkning. 

Hvis du har et større interviewmateriale, og du har kodet for en række temaer ved hjælp af dedikeret software, , fx NVIVOQDA miner lite, eller Dedoose, kan du begynde at kigge på frekvensen af ord og bestemte temaer, pointer osv. På den måde går din analyse fra at være rent kvalitativ til også at rumme kvantitative elementer. Den kvantitative tilgang til interviews minder om andre kvantitative tilgange til tekster (Tekststudier).    

STEP 7. RAPPORTERING

Kvalitative interviewrapporter er typisk længere end kvantitative rapporter, fordi resultatsektionen ofte består af en stor mængde kommenterede interviewcitater fra de forskellige respondenter. Det er en god ide at supplere disse citater med en oversigtstabel over respondenternes/deltagerne individuelle profiler (fx køn, alder, indkomst osv.), gerne med informationer om deres respektive standpunkter i forhold til undersøgelsens centrale temaer (fx centrale holdninger, adfærd osv.). Citater i en rapport er typisk valgt til at illustrere en bestemt point fra forfatterens side, og derfor kan læseren nemt få indtryk af, at citaterne ikke nødvendigvis repræsenterer de samlede interviewdata, men snarere udtrykker forfatterens eget perspektiv. Det er derfor vigtig, at du gør dit materiale og din analysestrategi så transparent som muligt, fx ved at gøre dine rå transskriberinger (i anonymiseret form) samt dit kodningsdokument (fx NVIVO fil) frit tilgængelige for andre.

Endelig rummer interviews ofte meget intime data i modsætning til de mere anonyme besvarelser i surveys. Derfor skal du som forfatter overveje, hvilke konsekvenser det kan have at publicere bestemte citater. De må ikke kunne føres tilbage til den enkelte respondent! Generelt er det vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser din rapport kan have for dine respondenter og den gruppe, de tilhører.

STEP 8. LÆS VIDERE

Bryman, A. (2016). Social research methods. Oxford university press.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2014). Den kvalitativa forskningsintervjun. Studentlitteratur.