De fleste antropologer anvender deltagerobservation, hvor man som deltager observerer en gruppe igennem en længere periode. Dette giver mulighed for at danne sig en meget detaljeret forståelse af medlemmernes adfærd, forestillinger, stemninger, og motivationer. Deltagerobservationer kombineres ofte med indsamling af andet materiale, fx formelle og uformelle interviews, historiske tekster, sociale medier, sproganalyser osv. Deltagerobservation er ofte ustruktureret, fx uden en systematisk kodning baseret på et observeringsskema. Målet er at observere så mange detaljer af en begivenhed som muligt, så man kan producere en rig narrativ beskrivelse af det undersøgte fænomen. Deltagerobservation adskiller sig fra andre observationsstudier, hvor forskeren ikke medvirker som deltager, men blot observerer en begivenhed, fx ved skjult observation.