I longitudinelle studier foretager man målinger på det samme sample flere gange. Som resultat får man en række datapunkter, der er kronologisk ordnede i en tidsserie. Krydskorrelationer er en standardmetode, som bruges til at estimere, om to tidsserier korrelerer. Metoden gør det muligt at undersøge det kausale forhold mellem to variabler. Kausalitet indebærer en tidslig orden mellem variabler. Det vil sige at hvis a er årsag til b, så må a nødvendigvis komme før b. Hvis den stærkeste korrelation fås ved at forskyde den ene tidsserie (a) i forhold til den anden (b), er det en indikation af retningen af kausalitet mellem to variabler (at en ændring af a fører til en ændring af b). Man ser altså på om den ene tidsserie skal rykkes frem eller tilbage for at opnå den højeste grad af korrelation med den anden tidsserie.

På figur 1a er vist hvordan variablerne L og K varierer over tid. Ændringer i L følges af præcis ligeså store ændringer i K, men med en tidslig forskydning på 16 enheder. For at statistiske analyser skal kunne vise hvor stærkt korrelerede tidsserierne er, er det nødvendigt at forskyde tidsserierne i forhold til hinanden. Krydskorrelationer vil kunne vise, at L og K korrelerer stærkest ved en forskydning på 16 enheder, samt at ændringer i K sker før ændringerne i L.

I ”Bøn, stress og livskvalitetAnalyse - kausalitet” viste krydskorrelationsanalyser, at der var en stærk negativ korrelation imellem frekvensen af personlige bønner og det at rette skuffelse og tvivl imod Gud i bønnerne (r=-.54,). Analysen viste, at denne stærkeste korrelation var at finde hvis frekvensen af bønner rykkes bagud. Det indikerer, at en stigning i bønsfrekvens reducerer sandsynligheden for bønnen efterfølgende vil udtrykke skuffelse og tvivl overfor Gud. Analyse kan ikke udelukke, at en tredje variabel, som fx niveauet af velvære, ligger bag ændringer i både bønsfrekvens og indholdet af bøn.