Systematisk og usystematisk variation

Som forsker er man ofte interesseret i at forklare variation, der skyldes sammenhænge mellem variabler (se også hypoteser). Systematisk variation er netop et udtryk for den slags variation, der skyldes, at en variabel konsistent forårsager variation i en anden variabel og altid i den samme retning.

Selvom en variabel påvirker en anden variabel i en bestemt retning, sker det sjældent, at den første variabel kan forklare al variationen i den anden variabel. Dette skyldes to ting:

1. Forholdet mellem variabler er ofte meget komplekst i social forskning. Der kan være utrolig mange variabler, der bidrager til variationen i en enkelt variabel. En enkelt variabel kan både være påvirket af mange variabler, og selv påvirke mange andre variabler.
2. Der vil altid være lidt usystematisk variation. Usystematisk variation er tilfældig og påvirker alle undersøgelsens grupper/individer lige meget, men i uforudsigelig retning. 

For at man kan sige, at en hypotese er bekræftet, er det vigtigt, at man kan forklare mere variation, end man ikke kan forklare (se evt. test-statistik). Jo mere uforklaret variation, desto sværere er det at påvise en effekt. Forskere er med andre ord interesserede i at forklare så meget af den totale variation som muligt. 

Variation mellem og i individer

Variation kan forkomme mellem individer, som eksempelvis når nogle mennesker naturligt er hurtigere til at løse regneopgaver end andre. Variation kan også forkomme i individer. F.eks. kan øvelse gøre at du bliver hurtigere til at løse regnestykker. På trods af træning vil der dog stadig være lidt usystematisk variation (individet bliver ikke ved med at slå sin egen rekord hver gang). Den usystematiske variation er generelt mindre, når man sammenligner målinger fra samme individ, end når man sammenligner målinger på tværs af individer.