Mængden af tekstmateriale i verden er enorm, og teksten er uden tvivl det materiale, som rummer mest information om menneskers forståelse, holdninger, konflikter, historie osv. Hvis man vil forstå, hvordan mennesker forstår verden, er det en god ide at læse, hvad de skriver. Men skrevne tekster ikke altid den bedste kilde til viden og forståelse.

Hvis målet eksempelvis er at forstå moderne kristendom i Danmark, kan det selvfølgelig være en god ide at læse centrale kristne tekster, fx Biblen. Men biblen fortæller os ikke nødvendigvis, hvad folk i Danmark tror på. De fleste danskere kender ikke til biblens dogmatiske fremstilling af kristendommen. Tekster er forfattet af dem, som kan skrive, og af dem som har magt til at sprede sine budskaber. Det vil sige, at tekster som regel kommer fra eliten og derfor ofte udtrykker elitens perspektiv. Hvis du vil vide, hvad den almindelige dansker tror, kan det være en god ide at interviewe folk om deres tro i stedet for at analysere tekster om deres tro.

Tekster er desuden nedskrevet med bestemte mål for øje. Hvis du arbejder med publicerede værker, må du forvente at afsenderen (fx forfatteren) har en bestemt dagsorden med publikationen. Det kan derfor være svært at vide om tekstens indhold afspejler en ideologi eller forfatterens reelle verdenssyn. Hvis du ønsker direkte og umedieret adgang til en gruppe menneskers tro og praksis kan du med fordel foretage et observationsstudie i stedet for at analysere idealiserede fremstillinger i en tekst.

Der findes imidlertid mange spørgsmål, som kun kan besvares ved hjælp af tekststudier, fx historiske spørgsmål. Man kan ikke interviewe og observere døde mennesker! Hvis du ønsker at bruge en tekst til at beskrive eller forstå en historisk periode eller en forfatter, er det nødvendigt at benytte en form for tekstanalyse. Her er det vigtigt, at du vælger den form, som passer bedst til dit forskningsspørgsmål.

Hvis du interesserer dig for en historisk periode vil historiske beretninger om vigtige begivenheder være oplagt tekstmateriale. Men historiske beretninger må ofte læses som udtryk for bestemte diskurser eller forestillinger i forfatterens egen tid (synkron læsning), snarere end som en faktuel beskrivelse af de historiske begivenheder (diakron læsning). Bibelens beretninger om Jesus er et godt eksempel herpå. Disse beretninger har til hensigt at belære læseren om den kristne tro, men det er usikkert i hvilken udstrækning beretningerne overhovedet fortæller os noget om den historiske Jesus. Beretningerne fortæller til gengæld med sikkerhed noget om den tid, hvori forfatterne har skrevet om Jesus.

Hvis du ønsker at vurdere en beretnings kildeværdi, kan du ofte anvende triangulering, dvs. at du sammenholder din kildetekst med andet kildemateriale, og andre typer empiri (fx arkæologiske fund). Hvis du beskæftiger dig med samtidige problemstillinger, kan du supplere kildeteksters informationer med Interviews, observationer, survey og eksperimenter.

Hvis mængden af tekstmateriale overstiger det, som du selv kan nå at læse, kan digitale tekststudier være en mulighed. Brugen af digitale ressourcer i det analytiske arbejde er oplagt, hvis du stiller spørgsmål til store mængder af data og er interesseret i et systematisk overblik. Digitale tekststudier anvender computerkraft og kunstig intelligens til at stille og besvare spørgsmål om frekvens, mængde, og sammenfald i forekomster af bestemte ord og udtryk. På den måde kan digitale tekststudier give præcise og systematiske overblik over store mængder tekstmateriale, som langt overstiger, hvad der er muligt i et traditionelt tekststudie.

Analyse og fortolkning af tekster er en almindelig del af studiet på de fleste humanistiske uddannelser. Men der er flere potentielle fejlkilder, som du skal være opmærksom på. Ud over generelle problemer som forståelsesmæssige problemer, usystematiske analyser, fejlbehæftede oversættelser og transskriberinger og selvmodsigende fortolkninger kan følgende fejlkilder nævnes.

Manglende repræsentativitet: En almindelig fejlkilde i tekststudier er, at de analyserede tekster ikke dækker det område, som du gerne vil sige noget om. I så fald mangler dit materiale repræsentativt. Hvis du eksempelvis analyserer tre digte af en forfatter, som har skrevet hundredevis af publikationer, kan du sandsynligvis ikke sige noget om forfatterskabet i sin helhed. Til gengæld kan du sige noget om de tre digte, fx deres indhold, komposition, metrik og hvordan de forholder sig til hinanden. Man skal så vidt muligt undgå at drage konklusioner, som er ude af proportioner med mængden af analyseret materiale. Hvis du ønsker, at drage generelle konklusioner om et forfatterskab, vil løsningen ofte være at analysere et større tekstmateriale. I nogle tilfælde kan et spørgsmål kræve, at hele forfatterskaber samt andre publikationer fra forfatterens samtid analyseres. Så store mængder passer dog sjældent i et klassisk tekststudie (særligt af studerende uden forhåndsviden og begrænset tid). Her kan en løsning enten være at indsnævre ens spørgsmål til et mindre tekst,materiale, eller at omformulere ens spørgsmål, så det kan besvares ved hjælp af redskaber inden for digitale tekststudier, fx om forekomsten af bestemte ord.

Cherry picking: hvis du læser en tekst med forventningen om at finde en bestemt sammenhæng, vil du automatisk søge efter indhold, som understøtter din forventning. Dette kan føre til en mere eller mindre bevidst frasortering af indhold, som peger imod dine forventninger. Hvis du i din opgave kun rapporterer eksempler fra teksten, som understøtter din teori, og ignorerer eksempler på det modsatte, vil din fortolkning være fejlagtig og din rapport utroværdig. Problemet kaldes ofte for cherry picking, fordi du kun plukker de bedste eksempler, imens du ignorerer mindre gode eksempler. En løsning er at give eksempler, der taler imod din teori, for at give en rimelig fremstilling af materialet, og eventuelt bruge disse eksempler, når du tager forbehold for dine konklusioner.   

Spekulative konklusioner: tekststudier kritiseres ofte for at drage dårligt understøttede konklusioner. Alle  analyser af historisk tekster er rekonstruktioner. Din rekonstruktion kan være mere eller mindre plausibel (afhængig af antallet af kilder og deres historiske kildeværdi), men den vil altid være udtryk for en rekonstruktion. Ofte vil dine konklusioner være forkerte, fordi det valgte kildemateriale er ufuldstændigt eller skævt. Dette er helt naturligt, fordi man sjældent kan nå at forholde sig til alle tilgængelige kilder. Det er derfor vigtigt at være påpasselig med sine konklusioner. En almindelig løsning er at tage forbehold for konklusioner og tolkninger. Det er bedre at skrive, at din tolkning er forbundet med stor usikkerhed, end at hævde, at du har påvist en utvetydig sammenhæng. 

Valget af analysestrategi i et tekststudie afspejler naturligvis materialets type, og ofte findes der særlige traditioner inden for et fagområde. Sociologer bruger eksempelvis ofte diskursanalyse til at forstå, hvordan forskellige dele af samfundet ser på et emne, mens historikere benytter en historisk-kritisk metode til at beskrive historiske perioder eller begivenheder. Overordnet er det afgørende, at din tilgang til  teksterne stemmer overens med de spørgsmål du har til teksten.

Læsning på tekstens egne præmisser: I udgangspunktet kan man læse en tekst for at forstå, hvad teksten handler om. Det kan man kalde at læse teksten på dens egne præmisser. Man kan for eksempel undersøge tekstens struktur og komposition. Måske er du interesseret i, hvordan teksten præsenterer sine pointer. Hvordan kommunikerer teksten sine budskaber? Hvilke virkemidler bruger den? Hvilken retorik? bruges der kulturelle koder og antagelser til at skabe betydning? Her vil en strukturel analyse eller en diskursanalyse være et oplagt valg, fordi de netop forsøger at afdække en teksts struktur og argumentation. Man kan også vælge at analysere bestemte tematikker i en tekst, fx forestillinger om køn eller sygdom, og fortolke teksten i lyset af disse tematikker, fx feministiske læsninger eller psykoanalytiske læsninger. Her kan det være en god ide at finde et anerkendt værk, som foretager en sådan analyse på en anden tekst for at se hvilke elementer i teksten, der er oplagte at analysere.

Historisk-kritisk læsning: Tekster bruges imidlertid ofte til at sige noget om noget andet end teksten selv, fx om en forfatter, en litterær strømning eller en historisk periode. I en historisk-kritisk læsning (fx formkritik eller redaktionskritik) behandles historiske kildetekster kritisk, dvs. at beretninger og forklaringer i kildetekster ikke umiddelbart accepteres. I stedet indhentes viden om den historiske periode, fx tidens sprog, skikke, politiske og religiøse strømninger, til at afdække, hvordan virkeligheden forholder sig uanset forfatterens påstande om noget andet. Når det i Biblen fortælles at Jesus gik på vandet og kunne helbrede folk ved bøn, vil en historisk-kritisk forsker eksempelvis kunne undersøge, hvordan mirakler blev brugt til at understøtte påstande om en persons guddommelighed på Jesus' tid (diakron læsning), eller på det tidspunkt mirakelfortællingen blev nedskrevet (synkron læsning). I en Redaktionskritisk læsning er målet at afdække de forskellige rettelser og ændringer, som forskellige redaktører har tilføjet en tekst gennem tiderne. Hovedinteressen i redaktionskritisk læsning er, hvordan den specifikke tekst har ændret sig over tid. I en formkritisk læsning identificeres den genre, som en tekst tilhører. Her er fokus på de fælles kendetegn, som teksten deler med andre tekster.  Man kan også undersøge en teksts receptions- og virkningshistorie, dvs. hvordan forskellige mennesker på forskellige tider har læst teksten, og hvad der ligger til grund for forskellige forståelser af teksten. Her vil en analyse af kildetekster fra forskellige perioder, som forholder sig til den undersøgte tekst være relevant - eventuelt kombineret med en redaktionskritisk tilgang til forskellige versioner og oversættelser af teksten. 

Dit valg af materiale til en tekstanalyse bliver først meningsfuld, når du har gjort dig klart, hvad det er for et spørgsmål, du forsøger at besvare. Arbejdet begynder altså med at gøre dit fokus klart. Derefter kan du gå i gang med at udvælge og indsamle dit empiriske materiale.

Udvælgelsen af dit empiriske materiale kan være givet på forhånd. Er du fx interesseret i sprogbrugen i det Nye Testamente, så vil dit materiale naturligvis bestå af en eller flere af tekster fra det Nye Testamente. Er du optaget af, hvorvidt Mary Shelleys Frankenstein kan siges at være en gotisk roman, er din empiri også givet. Er du derimod interesseret i et stort og bredt emne, som potentielt inkluderer mange mulige kilder, må du nøje overveje, hvilket empirisk materiale der giver et dig adgang til de nødvendige informationer.

Først skal du kortlægge, hvilket kildemateriale der overhovedet findes om emnet. Ofte vil du kunne finde et alt for stort antal relevante kilder. Du kan derfor være nødsaget til at afgrænse dit valg af kildemateriale ved at præcisere og måske indsnævre dit specifikke spørgsmål (afhængig af omfanget af din undersøgelse, fx tid til eksamen og sidetal i din rapport). I andre tilfælde vil kildematerialet være meget sparsomt, hvilket betyder, at du må opstille en række forbehold i de konklusioner, du drager på baggrund af din analyse.  

Der findes mange værktøjer til at afdække, hvordan kildesituationen ser ud i forhold til et emne, fx fagbøger, fagspecifikke opslagsværker, online databaser og søgeværktøjer. Måske er din undersøgelse motiveret af, at du har læst en interessant artikel eller bog om et spændende emne? I så fald kan du begynde din litteratursøgning i litteraturlisten på den pågældende publikation. Hvilke primære kilder refereres der til? Hvilke sekundære kilder findes i litteraturlisten? Denne metode minder om snowball sampling i interviewstudier, og vil på samme måde kunne lede til en lidt tilfældig udvælgelse af litteratur, som afhænger af den bog, du først læste. En strammere litteratursøgning kan give mening, hvis der findes et stort antal artikler og bøger om samme emne. Ved hjælp af søgeværktøjer online kan du eksempelvis søge på bestemte ord i titel, abstract og keywords. Hvis der findes tusindvis af bøger om dit emne kan denne metode være nødvendig. Jo flere relevante publikationer der findes, des snævrere søgninger må du foretage, så du kan koge tekstmaterialet ned til et overskueligt antal tekster (som du kan nå at læse).

Det er også en god ide at lægge mærke til de forskellige publikationers årstal og antal citationer, når du vælger litteratur på søgeværktøjer som Google scholar eller Scopus. Det er generelt attraktivt at en bog er ny (og derved har den nyeste forskning med) og om den er blevet brugt af andre forskere (og derved har en høj anvendelighed/kvalitet). Uanset hvilken strategi du benytter dig af, skal du altid huske at redegøre for, hvordan og hvorfor du har udvalgt dit tekstmateriale til din opgave.

Målet med en tekstanalyse er at blotlægge betydninger, som ikke umiddelbart er synlige ved en almindelig læsning af teksten. En analyse (af græsk analysis = opløsning) opdeler teksten i dens grundbestanddele og beskriver disse bestanddele for at afdække tekstens opbygning, underliggende strukturer og/eller tematikker. Analysens primære opgave er altså at opløse og beskrive teksten, mens fortolkningen forsøger at sætte teksten ind i en større sammenhæng. Når analysens resultater sammenfattes, og du på baggrund af din analyse fremsætter et udsagn om teksten, bevæger analysen sig over i fortolkning. Din analytiske tilgang til en tekst afhænger af dit forskningspørgsmål.

Deduktiv læsning: Hvis du har en specifik hypotese om teksten, vil din læsning være rettet mod indhold, som kan understøtte eller modsige din hypotese. Du tester altså din hypotese på dit tekstmateriale. I dette tilfælde er din metode deduktiv,  dvs. at du har en model eller en fortolkningsramme, som du lægger ned over din tekst. En deduktiv læsning vil typisk være søgende og overfladisk indtil du finder steder i teksten, som siger noget, der er relevant for dit spørgsmål eller din hypotese. Du kan dække et stort tekstmateriale hurtigt, fordi du læser efter meget bestemt indhold, og ofte vil du kunne bruge digitale søgeredskaber til at identificere de steder i teksten, som er relevante for dit spørgsmål.

Induktiv læsning: Hvis du ikke har en bestemt hypotese, som du vil teste på dit tekstmateriale, men gerne vil undersøge indholdet i en tekst, er din metode induktiv, dvs. at du lader tekstens indhold afgøre din læsning af teksten- altså i modsætning til den deduktive tilgang, hvor du lade din forståelse/hypotese bestemme, hvordan du læser teksten. Hvis du eksempelvis gerne vil afdække hvilke temaer, der findes i et forfatterskab, eller gerne vil læse en tekst på dens egne præmisser (se step 4), kræves der ofte en langsommere læsning, fordi du hele tiden udvider dit analyseapparat og afdækker nye interessante temaer.

måder at læse en tekst på (henriks dokument)

Deduktiv og induktiv læsning inden for bestemte analysestrategier: I en strukturel analyse vil læsningen ofte være grundig og langsom, fordi tekstens elementer hele tiden skal vurderes i forhold til hinanden. Målet er at afdække de koder og den logik, som teksten anvender i sin formidling. I diskursanalysen kan du både gå deduktivt eller induktivt til værks. Enten kan du læse målrettet efter bestemte ord, som er relevante for den diskurs, du er interesseret i, eller også kan du forsøge at afdække hvilke diskurser der findes i teksten. I de historisk-kritiske analyser (fx formkritik og redaktionskritik) vil der ligeledes være spørgsmål som kræver henholdsvis deduktive og induktive læsninger.

I realiteten vil et tekststudie ofte bestå af både induktive og deduktive læsninger i en cyklisk proces, fordi nye indsigter og overraskende observationer skaber nye hypoteser, som derefter testes og atter genererer nye indsigter. 

Det analytiske og fortolkningsmæssige arbejde med tekster har ikke noget fast rapporteringsformat, men vil typisk tage form af en løbende argumentation, hvor du præsenterer din analyse og resultaterne af din undersøgelse. Denne løbende argumentation kan være struktureret på flere forskellige måder. Fx kan den følge tekstens opbygning, så analysens forskellige dele tilsvarer tekstens forskellige inddelinger. Arbejder du med en samling af flere tekster, vil det typisk betyde, at det analytiske arbejde med en tekst færdiggøres, før du fortsætter det analytiske arbejde med den næste tekst. Den løbende argumentation kan også være tematisk struktureret, hvilket vil sige, at du lader de forskellige emner og temaer, som udgør fokus for din analyse, danne udgangspunkt for din argumentation. Fælles for skriftlige fremstillinger af et analytisk og fortolkningsmæssigt arbejde med tekster er, at fremstillingen indledes med en præsentation af problemstilling, spørgsmål og hypoteser, dvs. din motivation for at udføre pågældende tekststudie. Dernæst følger overvejelser over metode (hvilken slags analyse, og hvorfor?) og overvejelser angående udvælgelsen af dit empiriske materiale (disse kan være omfattende eller relativt korte alt afhængig af din dataindsamlingsproces). Herefter følger selve analysen med efterfølgende fortolkninger og konklusioner.

Kock, C. E. J., Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Hedelund, L., & Hegelund, S. B. (2000). Den gode opgave: Opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur.  

Jensen, L. B. (2011). Indføring i tekstanalyse. Samfundslitteratur.