Der er mange problemer forbundet med subjektive besvarelser (ofte omtalt som social desirability bias). Et eksempel kan være når respondenter besvarer undersøgelser i forhold til, hvad der er socialt acceptabelt. Særligt når det handler om personlige holdninger, fordomme, overtrædelse af loven, misbrug og lignende er der grund til at have fokus på problemet. Her har respondenter en tendens til at afstemme deres besvarelser med, hvad der er socialt acceptabelt fremfor, hvad de reelt mener. Det kan både komme til udtryk ved overrapportering af god opførsel eller underrapportering af dårlig opførsel og kan føre til falske resultater.
Social desirability bias i interview- og spørgeskemaundersøgelser: Respondenters tendens til at besvare spørgsmål ud fra, hvad der er socialt acceptabelt, kan være problematisk både i interview- og spørgeskemaundersøgelser, da respondenter i sådanne situationer kan føle sig presset af interviewer samt spørgeskemaet. Problemet er dog mindre i spørgeskemaundersøgelser, da en anonym besvarelsesform lægger et mindre pres på respondenten. Det kan øge chancen for, at respondenten svarer ærligt fremfor efter hvad der er socialt acceptabelt. I en interviewsituation kan respondenter have en tendens til at besvare spørgsmål ud fra, hvad de tror der behager intervieweren. Dette er vigtigt at være opmærksom på både før og efter interviewet for at kunne forebygge problemet, men også i forhold til undersøgelsens validitet og reliabilitet.
Teknikker til at mindske social desirability bias: