Aarhus Universitets segl

Subjektive besvarelser (social desirability)

Der er mange problemer forbundet med subjektive besvarelser (ofte omtalt som social desirability bias). Et eksempel kan være når respondenter besvarer undersøgelser i forhold til, hvad der er socialt acceptabelt. Særligt når det handler om personlige holdninger, fordomme, overtrædelse af loven, misbrug og lignende er der grund til at have fokus på problemet. Her har respondenter en tendens til at afstemme deres besvarelser med, hvad der er socialt acceptabelt fremfor, hvad de reelt mener. Det kan både komme til udtryk ved overrapportering af god opførsel eller underrapportering af dårlig opførsel og kan føre til falske resultater.

Social desirability bias i interview- og spørgeskemaundersøgelser: Respondenters tendens til at besvare spørgsmål ud fra, hvad der er socialt acceptabelt, kan være problematisk både i interview- og spørgeskemaundersøgelser, da respondenter i sådanne situationer kan føle sig presset af interviewer samt spørgeskemaet. Problemet er dog mindre i spørgeskemaundersøgelser, da en anonym besvarelsesform lægger et mindre pres på respondenten. Det kan øge chancen for, at respondenten svarer ærligt fremfor efter hvad der er socialt acceptabelt. I en interviewsituation kan respondenter have en tendens til at besvare spørgsmål ud fra, hvad de tror der behager intervieweren. Dette er vigtigt at være opmærksom på både før og efter interviewet for at kunne forebygge problemet, men også i forhold til undersøgelsens validitet og reliabilitet.

Teknikker til at mindske social desirability bias:

  • En anderkendt teknik indenfor psykologi og sociologi er the bogus pipeline. Teknikken bruges til at reducere falske svar, der forekommer fordi respondenter svarer, så det fremstår socialt acceptabelt. Respondenten får at vide, at besvarelsen vil blive overvåget af en maskine eller en løgnedetektor, uden at dette er tilfældet. Det kan dog virke meget virkelighedstro ved at falske elektroder og ledninger tilsluttes respondenten. Det forventes at overvågningen vil motivere respondenter til at svare ærligt på spørgsmålene. Undersøgelser viser at de fleste mennesker i højere grad frygter at blive afsløret i at lyve fremfor at udtrykke socialt uacceptable holdninger. Den falske løgnedetektor kan derfor få deltagerne til at reagere sandfærdigt på personlige og følelsesmæssige spørgsmål.
  • En anden måde at komme rundt om problemet, er at integrere spørgsmål, som kun de færreste vil kunne besvare politisk korrekt. Hvis en respondent har overdrevet mange politisk korrekte besvarelser på disse spørgsmål, ekskluderes vedkommende fra undersøgelsen, på baggrund af en vurdering af at svarene er påvirket af hvad der er socialt acceptabelt fremfor hvad respondenten reelt mener.