Thurstoneskalaen: er en af de første sammensatte skalaer, der blev brugt til at måle respondenters holdninger. Den består af forskellige udsagn om et givent emne. Hvert udsagn har en numerisk værdi og den angiver hvordan respondenten forholder sig til emnet. Hver enkelt besvarelse på skalaen kontrolleres, og derefter beregnes en gennemsnitlig score som kan angive respondentens holdning til emnet. Se mere om anvendelse af Thurstone-skalaen i Hugh Coolican Research methods and statistics in psychology.
(eksempel på en thurstone-skala + afbilleding af en skala)
Likert-slalen: er en endimensionel kategoriseret skala som spænder fra en ekstrem til en anden. For eksempel fra ’helt enig’ til ’helt uenig’. Likert-skalaen er ofte intervalskalerede, hvilket vil sige at respondenten skal afgive svar i kategoriserede bokse, ofte er der fem til syv bokse at vælge i mellem. En scoringsliste indikerer hvor stor værdi hver enkelt kategori svarer til. Skalaen er en af de mest valide måder at måle holdninger og adfærd på. Et typisk problem ved anvendelsen er dog at respondenter har tendens til enten at score meget højt eller meget lavt på skalaen. For at undgå det problem, kan man integrere en reverse-skala, hvor de to ekstremer er omvendt i forhold til de øvrige spørgsmål. Det tvinger respondenten til at læse spørgsmålene grundigt. Dermed er der chance for at få flere valide besvarelser og man har samtidig mulighed for at ekskludere besvarelser, hvor man har mistanke om at spørgsmålene ikke er læst korrekt. Det kan være særligt nyttigt at anvende likert-skalaen i forbindelse med ved følsomme eller udfordrende emner.
Likert-type: Ofte summeres svarene på de enkelte udsagn eller spørgsmål og samles til forskellige typer indeks. Således kan likert-skalaen både være en enkel skala og en sammensat skala.
(Indsæt eksempel på en likert-skala + billede)
VAS-skalaen: er en ikke-kategoriseret skala der spænder mellem to bipolare udsagn. Respondenten skal altså afgive svar på en linje der kun er bestemt af to kategorier. Værdien af respondentens besvarelse bestemmes først i analysen, hvor man værdisætter skalaen. Fordelen ved at anvende VAS-skalaen fremfor likert-skalaen kan være at man får en mere nuanceret besvarelse fra respondenten, da der ikke skal afgives svar i lukkede bokse. Derudover anvendes skalaen ofte i forbindelse med målinger af følelser, smerte, glæde og lignende.
Semantic-differential skalaen: ligner både VAS-skalen og Likert-skalaen. Den kan ligeledes anvendes til at måle respondentens holdning til et givent objekt. Respondenten skal afgive svar på en skala med flere bipolare adjektiver. Der er ofte flere skalaer forbundet til et spørgsmål. For eksempel ’stærk >< svag’, ’god><dårlig’, ’aktiv><passiv’.
<strong>Q-sort: er en metode der anvendes til at udforske menneskelig subjektivitet. Den forener elementer fra både kvantitativ og kvalitativ forskning og kan forstås som en diskursiv undersøgelse af det sociale ved kommunikation. Teorien bag den er at subjektive holdninger kommer til udtryk gennem mønstre af respondentens udsagn. I Q analysen fortolkes indholdet af de mønstre, som udsagnende udgør, og på den måde bestemmes grupperinger af subjektpositioner omkring bestemte holdninger.
