Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hawthorne-effekten

Hawthorne-effekten refererer til den effekt det har på folk at blive observeret. Hvis du som forsker melder blankt ud, at du kommer for at observere en gruppes adfærd, risikerer du, at du ikke får adgang til autentiske observationer, fordi gruppens deltagere forholder sig til din tilstedeværelse som observatør. Folk ændrer adfærd, når nogen observerer dem, og det kan skade studiets økologiske validitet. En løsning inde for deltagerobservation kan være at deltage aktivt på lige fod med gruppens øvrige medlemmer, så du ikke længere opleves, som en der overvåger.