Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ekstern validitet

Ekstern validitet (’validitet’ oversættes nogle gange til ’gyldighed’) refererer til, hvorvidt et studies resultater kan generaliseres til de situationer og befolkningsgrupper, som studiet forsøger at undersøge ude i den virkelige verden. En høj ekstern validitet betyder, at et studies resultater fortæller os noget om det fænomen, som ønskes undersøgt uden for laboratorie-, spørgeskema-, interview-, eller observationskonteksten. Selvom et studie har en høj intern validitet, dvs. rapporterer troværdige resultater, betyder det ikke, at disse resultater kan generaliseres til andre situationer, tidspunkter, eller til andre befolkningsgrupper end det anvendte sample.