Psykologisk og sociologisk forskning har overordnet to etiske ansvarsområder: Først og fremmest et ansvar for kun at udgive velfunderede og oprigtige forskningsresultater. For at opfylde det, skal der fremlægges resultater, der er åbne for andre kollegers analyse. Derudover skal der være opmærksomhed på risikoen for negative sociale effekter af undersøgelserne. Derfor skal forskningen vurderes i forhold til den fremherskende etik, moral og det politiske klima.
Forskningen skal stringent følge de etiske principper, der gælder, når man arbejder med respondenter og klienter. Nogle af de vigtigste etiske overvejelser er: fortrolighed, anonymitet, privathed, samtykke, skjulte intentioner, mental og psykisk stress og ubehag under undersøgelsen samt ufrivillig deltagelse.
Studerende skal ligeledes tage disse etiske overvejelser i betragtning i forbindelse med undersøgelser. Der findes konkrete principper, der anvendes til at sikre fortrolighed og anonymitet over for respondenter samt teknikker, som gør, at man undgår at bedrage respondenter.
I psykologiske og sociologiske undersøgelser har det dog ofte den negative effekt, at det påvirker respondenters naturlige opførsel, hvis man afslører undersøgelsens intentioner inden, at den er gennemført. Derfor skal man i hver enkelt undersøgelse vurdere, hvordan man sikrer, at respondenter reagerer mest naturligt. I sådanne tilfælde er det vigtigt at debriefe respondenten efterfølgende.
Der findes mange overvejelser, man kan gøre sig i forhold til etik. Noget er ens egne etiske holdning, noget andet er de konventionelle. Der er en række etiske deklarationer, der bliver brugt mange steder som det etiske grundlag for forskning. Det kan f.eks. være laboratorier eller tidskrifter, der kan godkende forskning, der lever op til disse deklarationer. Nogle af disse deklarationer kan ses herunder.
The Nuremberg Code
www.hhs.gov/ohrp/archive/nurcode.html
WMA Declaration of Helsinki
Code of Federal Regulations
