Aarhus Universitets segl

Variabler

En variabel er kort sagt et fænomen, der kan variere.  Inden for forskningen er det vigtigt, at en variabels variation kan måles, da det ofte er variationen, man er interesseret i. I et studie vil man som minimum opstille to variabler, den afhængige og den uafhængige variabel. Derudover vil man ofte have nogle kontrol variabler.

Den afhængige variabel: Er, som navnet angiver, afhængig af den uafhængige variabel. Når man opstiller et studie, ønsker man at undersøge om den afhængige variabel bliver påvirket af den uafhængige. Man holder dermed den afhængige variabel konstant og ser, om den ændrer sig når man ændrer i den uafhængige. Man kalder også den afhængige variabel for respons.

Den uafhængige variabel: Er, som navnet antyder, uafhængig, dvs. at den ikke påvirkes af andre variabler. Den uafhængige variabel er således den påvirkende variabel, der påvirker den afhængige variabel. Man kan derfor sige, at man ønsker at undersøge X’s påvirkning på Y. Ofte ønsker man ikke kun at undersøge ét fænomens påvirkning på et andet, og man har derfor ofte mange uafhængige variabler man undersøger på en gang. Fordelen ved at lave mange variabler er, at man kan teste for flere ting på en gang. Man kan f.eks. finde i sin resultatbehandling at Y ændre sig når X ændre sig. Den uafhængige variabel kaldes også for predictor.

Baggrundsvariabel: Det er ikke sikkert, at det er X, der påvirker Y. Det er derfor vigtigt at kontrollere for baggrundsvariabler eller alternative forklaringer. Når man ønsker at konkludere, at X påvirker Y, skal man altså samtidig kunne vise, at det ikke er Z, der påvirker Y. Endvidere er det vigtigt at fastlægge kausalsammenhængen af ens variabler. Altså at det ikke er Y, der påvirker X. En kausalsammenhæng er dog aldrig blevet bevist, da man ikke kan udelukke andre variablers effekt.