Du er her: Metodeguiden Kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Intro

Survey-undersøgelsen har til formål at indhente kvantitative data om store populationer og kan ses som en samlet betegnelse for alle typer kvantitative undersøgelser, hvor respondenter besvarer en række lukkede spørgsmål stillet af forskeren. Oftest administreres spørgsmålene gennem strukturerede interviews eller selvadministrerede spørgeskemaer.

Formuleringen af spørgsmål er en central del af en survey-undersøgelse. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, præcis hvad det er man gerne vil vide. Spørgsmålenes rækkefølge skal være den samme (dvs. spørgeskemaet/interviewet skal være struktureret), da man ønsker at give respondenterne den samme kontekst for besvarelse af spørgsmålene.

 

Formulering af spørgsmål

Det kræver et grundigt forarbejde at lave en god undersøgelse og det er altid en vigtigt at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, er en klar problemformulering netop udgangspunktet for, at man efterfølgende kan formulere nogle klare spørgsmål. Det er meget vigtigt, at spørgsmålene er gennemtænkte, før man påbegynder sin undersøgelse. Herunder overveje om det er mest hensigtsmæssigt at anvende lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål.

Nogle generelle retningslinjer for formulering af spørgsmål til spørgeskema eller interviewguide er gode at kende. Spørgsmålene skal være formuleret præcist for at minimere respondenternes mulighed for fortolkning. Anvend derfor et simpelt dagligdagssprog. Et entydigt let forståeligt spørgsmål øger chancen for et entydigt svar. Samtidig øger det chancen for, at respondenterne opfatter spørgsmålet ens, og besvarelserne bliver dermed mere sammenlignelige. Spørger man om to ting på samme tid, kan det være svært at vurdere hvilket spørgsmål, svaret henviser til. I selve spørgsmålskonstruktionen er det en god ide at undgå negationer, da det let kan misforstås af respondenten. Ligeledes er det en fordel at undgå superlativer, da det også kan virke forstyrrende. Overvej også hvad respondenten kan forventes at vide på forhånd, og undgå at medtage implicitte antagelser i spørgsmålet. Undgå også at lave ledende spørgsmål som kan påvirke respondenten i bestemte retninger.

(evt. Hvis man ønsker at gentage en undersøgelse, skal man overveje, om man vil bevare undersøgelsens sammenligningsgrundlag, og derved anvende de præcis samme spørgsmål. Finder man fejl i spørgeskemaet, som man ønsker at ændre for at forbedre undersøgelsen, forsvinder sammenligningsgrundlaget. Dog opnår man måske mere valide resultater af en ny undersøgelse med forbedrede spørgsmål. Begge valg kan være hensigtsmæssige. Det vigtigste er, at man overvejer hvilken strategi, man vil anvende og er opmærksom på konsekvenserne for valget.)

 

Surveytyper

Formuleringen af spørgsmål i en survey-undersøgelse er essentiel for undersøgelsen, men derudover er det vigtigt at være bevidst om, at der findes forskellige typer indsamlingsmetoder for surveys. Overordnet skelnes der mellem det strukturerede interview og selvadministrerede spørgeskemaer, hvor respondenten selv læser spørgsmålene og derefter besvarer.

Herunder præsenteres forskellige surveytyper og de fordele og ulemper der er forbundet med anvendelse af dem. Valget af surveytypen skal altid tages i forhold til undersøgelsens problemstilling. Overordnet skal man være bevidst om, at der er forskellige grader af anonymitet alt efter, hvilken type man vælger, hvilken kan have konsekvenser for udfaldet af undersøgelsen.

Besøgsinterview 
Besøgsinterview foregår ansigt til ansigt med respondenten og intervieweren har derfor mulighed for at afklare tvivlsspørgsmål. Det giver samtidig en høj responsrate. Metoden er dog omkostningsfuld og tidskrævende, fordi det kræver et personligt møde i mellem interviewer og respondent. Derudover er der risiko for, at det personlige møde påvirker respondentens besvarelse. Se mere om dette problem under subjektive besvarelser.

Telefoninterview 
Telefoninterview har ligeledes en høj responsrate, men er mindre tidskrævende end besøgsinterviewet. Ved at anvende en tilfældig opringningsmetode, kan man undgå selektionsbias, og der er større mulighed for at undersøgelsen er repræsentativ og dermed øges muligheden for høj reliabilitet.

Selvadministrerede spørgeskemaer
Trykte spørgeskemaer på papir udsendes ofte som almindelig post. Metoden er mindre omkostningsfuld end de personlige interviews, og man har mulighed for at udvælge respondenterne tilfældigt. Det tager dog lang tid at anvende denne metode, og der er meget lidt kontrol over respondenternes besvarelse, hvilket kan resultere i forståelsesfejl. Derudover giver det ofte en lav responsrate at udsende trykte spørgeskemaer.

Gruppe enquete
En undersøgelse i en bestemt fokusgruppe fungerer ligeledes på trykt papir, men hvor forsker og respondent er til stede samme sted. Metoden anvendes ofte, når man ønsker besvarelser fra en bestemt gruppe respondenter. Omkostningerne ved undersøgelserne er små, og man kan hurtigt indsamle spørgeskemaerne, hvis forudsætningerne på plads. Herunder sikret sig at gruppen er samlet, og at man har tilladelse til at udføre undersøgelsen. Problemet med subjektive besvarelser kan dog være forstyrrende, da respondenterne kan have tendens til socialt at påvirke hinanden.

Internet 
Spørgeskemaer på internettet er et voksende fænomen fordi det er en hurtig og næsten omkostningsfri måde at indsamle data på. Det er dog vigtigt at være opmærksom på selektionsbias, da det endnu ikke er let at udvælge respondenter til en internet undersøgelse. Metoden fungerer til gengæld godt, hvis man kender til den gruppe, man ønsker at undersøge. Se mere om fordele og ulemper under online survey.

 

Indsamling

Indsamling

Der er flere forskellige metoder til at indsamle besvarelser, og de har hver deres fordele og ulemper. De mest anvendte er: Trykte spørgeskemaer, internetspørgeskemaer, telefoninterview, besøgsinterview og gruppeenquete. Se surveytyper for at få eksempler på hvordan spørgeskemaer kan administreres.

Datamaterialet fra en survey-undersøgelse vil på grund af ressourcer ofte repræsentere en stikprøve, af den population man ønsker at indhente data fra. Hvis stikprøven udvælges med den rette sampling-teknik, er der gode chancer for at stikprøven er repræsentativ for den population man ønsker at generalisere til.

En generel udfordring for spørgeskemaundersøgelser er, at få en høj responsrate (også kaldt svarprocent). En høj responsrate er med til at sikre stikprøvens repræsentativitet, og det kan derfor godt betale sig at lægge lidt ekstra energi i at motivere folk til at svare. En lav svarprocent er særligt kritisk, hvis der er en systematik i de manglende besvarelser, som har indflydelse på resultatet. Forestil dig f.eks. at du ønsker at undersøge stress-niveauet i en population. Der er en risiko for at det konsekvent er de mest stressede individer, der ikke besvarer spørgeskemaet, men du kan ikke vide om det er tilfældet, når du ikke du har informationer om de manglende besvarelser. Hvilke konsekvenser tænker du, at dette kan have for undersøgelsens konklusioner?

Analyse

Strukturerede spørgeskemaer kan analyseres med statistiske metoder. Mange statistiske analyser kræver at data er målt på intervalniveau, hvilket kan være nyttigt at have in mente, når man konstruerer svarmulighederne til sine spørgsmål.

Fordele og ulemper

Fordele: Ved at foretage en survey-undersøgelse kan man på kort tid indsamle meget data. Derudover opnår man høj reliabilitet op grund af det strukturerede spørgeskema.

Ulemper: Undersøgelsen giver ikke mulighed for at integrere nye spørgsmål undervejs. De strukturerede svarkategorier kan samtidig reducere nuancerne i svarene og dermed kan miste informativ data.

1915 / i42