Du er her: Metodeguiden Surveys

Surveys

Betegnelsen survey dækker over alle typer af kvantitative undersøgelser, hvor respondenter svarer på en række spørgsmål stille af forskeren og den dækker over alle typer af kvantitative undersøgelser. Oftest administreres spørgsmålene gennem strukturerede interviews eller selvadministrerede spørgeskemaer. Formuleringen af spørgsmål er central og relevant, og derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man gerne vil vide. Det er endvidere væsentligt, at man som forsker også gør sig nogle tanker om rækkefølgen på spørgsmålene, ligesom at rækkefølgen skal være ens for alle respondenterne, da man ønsker at give respondenterne den samme kontekst for besvarelse af spørgsmålene.

Vigtige begreber

Når man laver et survey, er det vigtigste til en start, at man laver en tydelig problemformulering, da det er essentielt for at lave et godt survey og sikre en god målingsvaliditet og reliabilitet, som man også er med til at sikre gennem operationalisering af spørgsmål.

Målingsvaliditet: Når at sikre en høj målingsvaliditet, skal der være sammenhæng mellem de spørgsmål, som man stiller i surveyet, og de teoretiske definitioner på de begreber og ord, der bruges i problemformuleringen. Det er kun muligt at besvare problemformuleringen, hvis denne sammenhæng er til stede. Hvis vi vil analysere en hypoese om, at højere religiøsitet fører til flere kirkelige aktiviteter, er det altså vigtigt at definere begreberne ’religiøsitet’ og ’kirkelige aktiviteter’.

Operationalisering af spørgsmål/items: Operationalisering af spørgsmål/items knytter sig til målingsvaliditeten. Når man har defineret de begreber, der knytter til sig til ens undersøgelse – problemformulering og hypotese – er det næste skridt at operationalisere spørgsmålene i surveyet, så respondenterne ved og kan forstå, hvad de bliver spurgt om.

Reliabilitet: Hvis de mål, som undersøgelsen bruger, er nøjagtige og præcise, så vil undersøgelsen også have en høj reliabilitet. I et survey er målene karakteriseret ved respondentens svar og afkrydsninger. Hvis en undersøgelse har dårlig reliabilitet, kan det skyldes en forkert optælling eller kodning af data, og derfor er det vigtigt at være grunding, når data skal behandles.

Typer af surveys

Formuleringen af spørgsmål i en survey-undersøgelse er essentiel for undersøgelsen, men derudover er det vigtigt at være bevidst om, at der findes forskellige typer indsamlingsmetoder for surveys. Overordnet skelnes der mellem det strukturerede interview og selvadministrerede spørgeskemaer, hvor respondenten selv læser spørgsmålene og efterfølgende besvarer dem.

Herunder præsenteres forskellige surveytyper, og de fordele og ulemper der er forbundet med anvendelsen af dem. Valget af surveytypen eller indsamlingsmetoden skal altid være i relation til undersøgelsens problemstilling, da dette påvirker udfaldet af undersøgelsen.

Besøgsinterview 
Besøgsinterview foregår ansigt til ansigt med respondenten, og intervieweren har derfor mulighed for at afklare tvivlsspørgsmål, der måtte opstå undervejs - eksempelvis forklaring af spørgsmål. Det giver en høj responsrate at møde op på respondentens bopæl, men denne metode er omkostningsfuld og tidskrævende, fordi det kræver et personligt møde i mellem interviewer og respondent. Se mere om dette problem under subjektive besvarelser.

Telefoninterview 
Telefoninterview har ligeledes en høj responsrate, men det er mindre tidskrævende end besøgsinterviewet. Ved at anvende en tilfældig opringningsmetode, kan man undgå selektionsbias, og der er større mulighed for at undersøgelsen er repræsentativ og dermed øges muligheden for høj reliabilitet

Selvadministrerede spørgeskemaer
Trykte spørgeskemaer på papir udsendes ofte som almindelig post. Metoden er mindre omkostningsfuld end de personlige interviews, og man har mulighed for at udvælge respondenterne tilfældigt. Alt efter mængden af respondenter, undersøgelsen kræver, kan denne form for indsamlingsmetode også være omkostningsfuld økonomisk, hvis det sammenholdes med svarprocenten, der ofte er lav. Det tager desuden lang tid at anvende denne metode, og der er meget lidt kontrol over respondenternes besvarelse, hvilket kan resultere i forståelsesfejl og social desirability. Derudover giver det ofte en lav responsrate at udsende trykte spørgeskemaer, da der for respondenten er tidsmæssige omkostninger forbundet med det. 

Gruppeenquete
I en undersøgelse i en bestemt fokusgruppe er forsker og respondent til stede samme sted. Metoden anvendes ofte, når man ønsker besvarelser fra en bestemt gruppe respondenter - eksempelvis ved evalueringer efter endt undervisningsforløb. Omkostningerne ved undersøgelserne er små, og man kan hurtigt indsamle spørgeskemaerne, hvis forudsætningerne er på plads, fordi det er muligt at sikre sig, at gruppen er samlet. Problemet med subjektive besvarelser kan dog være forstyrrende, og der er risiko for social desirability, hvor respondenterne socialt kan påvirke hinandens besvarelser. 

Internetspørgeskemaer 
Spørgeskemaer på internettet er et voksende fænomen, fordi det er en hurtig og næsten omkostningsfri måde at indsamle data på. Det er dog vigtigt at være opmærksom på selektionsbias, da det endnu ikke er let at udvælge respondenter til en surveyundersøgelse på nettet, da der ikke findes en samlet database, hvor alle email-adresser ligger, og dermed er det ikke muligt at lave et random sample. Undersøgelser har dog vist, at internet-spørgeskemaer er lige så præcise som almindelige spørgeskemaer, især hvis det er muligt at skabe et panel med e-mail-adresser, der er repræsentativt. Se mere om fordele og ulemper under online survey.

Hvis man er igang med en større undersøgelse, kan det være fordelagtigt at overveje en kombination af indsamlingsmetoder for at sikre en så høj svarrate som muligt og dermed sikre repræsentativitet. I en spørgeskemaundersøgelse er det centralt, at svarprocenten er så høj som muligt, og jo flere der svarer på surveyen, desto større sandsynlighed er der for, at surveyen er repræsentativ. 

Kilde: Metoder i statskundskaben, red. Andersen, Lotte Bøgh, 2. udg. 

Indsamling af data

Der er flere forskellige metoder til at indsamle besvarelser, og de har hver deres fordele og ulemper. De mest anvendte er: Trykte spørgeskemaer, internetspørgeskemaer, telefoninterview, besøgsinterview og gruppeenquete. Se surveytyper for at få eksempler på hvordan spørgeskemaer kan administreres.

Datamaterialet fra en survey-undersøgelse vil på grund af ressourcer ofte repræsentere en stikprøve, af den population man ønsker at indhente data fra. Hvis stikprøven udvælges med den rette sampling-teknik, er der gode chancer for at stikprøven er repræsentativ for den population man ønsker at generalisere til.

En generel udfordring for spørgeskemaundersøgelser er, at få en høj responsrate (også kaldt svarprocent). En høj responsrate er med til at sikre stikprøvens repræsentativitet, og det kan derfor godt betale sig at lægge lidt ekstra energi i at motivere folk til at svare. En lav svarprocent er særligt kritisk, hvis der er en systematik i de manglende besvarelser, som har indflydelse på resultatet. Forestil dig f.eks. at du ønsker at undersøge stress-niveauet i en population. Der er en risiko for at det konsekvent er de mest stressede individer, der ikke besvarer spørgeskemaet, men du kan ikke vide om det er tilfældet, når du ikke du har informationer om de manglende besvarelser. Hvilke konsekvenser tænker du, at dette kan have for undersøgelsens konklusioner?

Analyse af data

Når surveyene er indsamlede, skal dataen analyseres. Dette sker gennem en kvantitativ indholdsanalyse, hvor formålet er at kvantificere de oplysninger, som respondenten har givet i surveyet. I den kvantitative indholdsanalyse de videnskabelige krav om høj realibilitet og høj målingsvaiditet grundlæggende – det er vigtigt at måle præcist og sikre, at det er gyldigt. Indholdsanalysen sker gennem kodning, hvor de to vigtigste redskaber er kodemanualen og kodeskemaet. Kodemanualen er en instruktion i, hvordan kodningen skal foregå, og hvad der skal kodes, og den sikrer gentageligheden og dermed reliabiliteten. Kodeskemaet er et redskab, enten som papirskema eller elektronisk dataark, hvor man skal plotte informationerne ind efter hver respondents case-nummer/identifikationsnummer.

 

Ofte vil det være meget store mængder data at bearbejde i hånden, og derfor er der lavet en række programmer, der kan hjælpe med analysen. Der findes en række gratis prorammer til formålet, eksempelvis Wordscores, Lexicoder eller Yoshikoder, men de fleste forskere bruger SPSS eller R. 

Du kan læse mere i Lotte Bøgh Andersen et al.'s Metoder i Statskundskab (2012), 296-300.

Fordele og ulemper

Fordele: Ved at foretage en survey-undersøgelse kan man på kort tid indsamle meget data, hvilket øger generaliserbarheden, og det er ofte uden store, økonomiske omkostninger. Derudover opnår man høj reliabilitet op grund af det strukturerede spørgeskema, og der vil ikke opstå variation i respondenternes svar, fordi det er nedskrevet. Selvom surveys kan udsendes på forskellige platforme, så er det ofte bekvemmeligt for respondenten at svare på surveyen.

 

Ulemper: Undersøgelsen giver ikke mulighed for at integrere nye spørgsmål undervejs, og de strukturerede svarkategorier kan samtidig reducere nuancerne i svarene, og dermed kan man miste informativ data. Samtidig tager surveys ikke højde for, at respondenterne kan have en tendens til at svare på en bestemt måde, og der er risiko for lav responsrate og priming. Ved surveys er det svært at undersøge komplekse problemstillinger, og derfor er der risiko for reduktion. Der er ligeledes ingen kontrol over, hvornår respondenterne svarer på surveyet, og hvem der ser med, når de gør det, og konsekvensen af dette kan være, at de bliver påvirket af deres omgivelser eller social desireability eller lyve i deres svar. 

1915 / i42