Du er her: Metodeguiden Kvalitativ metode Interview

Interview

Intro

Interviewet som metode er meget udbredt inden for kvalitativ forskning. Formålet med interviewet er at opnå en viden om specifikke personers meninger, holdninger og oplevelser. Interviewet arbejder ikke med statistiske gennemsnit, men forsøger at skabe en detaljeret og dybdegående indsigt i en begrænset mængde personers beretninger om bestemte begivenheder og situationer. Interviewet kan udføres på mange forskellige måder. Inden udførelsen af en interviewundersøgelse skal man derfor overveje, hvad man vil undersøge, samt hvordan man vil undersøge det. Heriblandt udformningen af en interviewguide, transskriptionsformen og analysemetoder. Selve interviewet består af en aktiv interaktion mellem to eller flere personer. Svarene kan derfor ikke betragtes som neutrale, da de er konstrueret i den sociale kontekst, samtaleinteraktionen, som interviewet udgør. Et godt interview kræver derfor, at intervieweren er velforberedt og kan skabe et tillidsforhold til informanten (se Rapport)

Interviewformer

Det uformelle interview: Er ofte form som en samtale og har derfor ingen fast struktur. Således har intervieweren meget lidt kontrol over svarene. Det uformelle interview kræver, at man har en god hukommelse, da der ingen optagelser er af interviewet. Interviewformen bruges ofte i begyndelsen af et feltarbejde til at opbygge rapport med deltagerne.

Det ustrukturerede interview: Foretages i en formel interviewsituation. Intervieweren har ofte et emne eller nogle spørgsmål, som man vil omkring under interviewet dog uden at have kontrol over svarene. Spørgsmålene er ofte meget uformelle og kan variere fra interview til interview. Formålet med denne interviewtype er, at få deltagerne til at åbne sig op, og udtrykke sig med deres egne termer. Metoden bruges når man har meget tid til rådighed, samt har mulighed for at interviewe deltagerne flere gange.

De semistrukturerede interview: Et mere struktureret interview hvor intervieweren benytter sig af en interviewguide. Intervieweren har således en række af spørgsmål, der ønskes besvaret under interviewet. Spørgsmålenes rækkefølge kan variere, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Ofte er spørgsmålene mere generelle end ved det strukturerede interview. Metoden giver interviweren en mulighed for at styre interviewet, samtidig med at deltageren frit kan besvare spørgsmålene. Det semistrukturerede interview bruges gerne, hvis der er flere interviewere eller hvis man kun har mulighed for at interviewe deltagerne én gang.

Det strukturerede interview: Består af administrationen af et interviewskema af en interviewer og forekommer ofte i en survey kontekst. Målet er at alle deltagere skal stilles de samme spørgsmål på samme måde i en bestemt rækkefølge og med ens svarmuligheder. Spørgsmålene er derfor meget specifikke. I det strukturerede interview har intervieweren meget kontrol over interviewet samt deltagernes svar.

Fokusgruppe interview: Refererer til en interviewform, hvor der er flere deltagere samtidigt. Spørgsmålene er meget klart definerede inden for et specifikt emne. Fokus er på interaktionen i gruppen, og den fælles konstruktion af mening. Intervieweren fungerer således mere som en art facilitator end en reel interviewer.

Endvidere kan nævnes dybdeinterview og kvalitative interview, der begge kan minde om det ustrukturerede eller semi-strukturerede interview. Du kan læse mere om de forskellige interviewtyper i Alan Brymans Social Research Methods samt Steinar Kvale og Svend Brinkmans Interview.

Interviewguide

En interviewguide består af de emner eller den række af spørgsmål, som man ønsker at få besvaret under interviewet og benyttes særligt ved semi-strukturerede interviews. Rækkefølgen af spørgsmål er dog kun guidende, og rækkefølgen kan ændres i løbet af interviewet. Endvidere kan der løbende stilles spørgsmål, der ikke står i interviewguiden, eksempelvis for at uddybe en besvarelse. En af fordelene ved brugen af interviewguide er netop, at informanterne frit kan besvare spørgsmålene. En interviewguide er således mere fleksibel end et interviewskema, der har samme form som et spørgeskema, og benyttes ved strukturerede interviews. Her skal spørgsmålene stilles i en bestemt rækkefølge, og informanterne skal vælge en af de mulige besvarelser.

Tips til opbygningen af en interviewguide:

•   Tænk generelt over hvilke typer af spørgsmål der anvendes, samt over formuleringen af spørgsmålene.

•   Overvej rækkefølgen af spørgsmål. Modsat surveys vil man ofte indlede interviewet med de faktuelle spørgsmål, og slutte af med de mere følsomme spørgsmål, således at informanten kan tale sig varm.

•   Pas på med ledende spørgsmål.

Lav eventuelt et pilot-interview, hvor interviewguiden kan afprøves. Det giver også en mulighed for at ændre i interviewguiden inden de endelige interviews.

Interviewerens rolle

Interviewerens rolle kan variere afhængig af hvilken interviewtype , der benyttes. Alligevel er der visse træk der går igen. Man kan opdele interviewerens rolle i tre faser henholdsvis inden, under og efter interviewet.

Inden interviewet: Det er vigtigt, at man er godt inde i sin interviewguide, samt at man har en stor viden om interviewets fokus. Det gør det nemmere at styre interviewet, således at man får besvaret sine spørgsmål. Endvidere er det vigtigt at opbygge rapport med informanterne, for at få mere ærlige og dybdegående svar. Inden interviewet skal man gøre det klart for sine informanter, at det er deres viden og holdninger, der er i fokus - dette kaldes også at briefe informanterne. Endvidere er det vigtigt at gøre det klart, at informanterne til enhver til kan vælge ikke at besvare spørgsmål og at interviewet anonymiseres eller pseudonymiseres. 

Under interviewet: Interviewet finder sted i en samtalesituation, hvor det oftest vil være intervieweren, der styrer samtalen. Det er vigtigt, at intervieweren virker nysgerrig og lyttende samt giver informaterne tid til at tænke og tale ud under interviewet. Stil gerne klare, præcise og korte spørgsmål, men undgå alt for ledende spørgsmål, da det kan påvirke svarenes gyldighed (se mere under Formulering af spørgsmål). Det er vigtigt at få klargjort informantens mening. Her kan det være nødvendigt med probing, dvs. at stimulere informanterne til at uddybe svarene uden at svarene påvirkes af interviwerens afbrydelse. Man vær også opmærksom på modstridende svar. At interviewe kræver derfor en god hukommelse, særligt ved de mere uformelle interviews, der ikke bliver optaget. Det er generelt en fordel at optage et interview, da man let kan komme til at fortolke svarene, inden de bliver skrevet ned.

Efter interviewet: Notér hvordan interviewet gik, og om alle spørgsmål blev besvaret. Notér også hvor interviewet fandt sted, længden af interviewet og lignende. Husk endvidere at debriefe informanten efter interviewet og tak dem for deres tid og samarbejde. 

Indsamling af data

Når man ønsker at indsamle data ved hjælp af forskellige former for interviews, er det altid en god idé på forhånd at gøre sig så klart som muligt, hvad formålet med undersøgelsen er. Hvilken problemstilling er det mere præcist, man ønsker at undersøge? Formuleringen af en såkaldt problemformulering med underspørgsmål kan give klarhed og retning. Herefter er det relevant at overveje, hvordan dette spørgsmål skal besvares – hvilken form for interview passer eksempelvis bedst til at besvare spørgsmålet? Læs eventuelt om de forskellige interviewtyper igen.

Undersøgelsen skal designes således, at man kan opnå den tilsigtede viden i forhold til at besvare problemformuleringen bedst muligt. Her kan man blandt andet gøre sig tanker om hvilke informanter, man ønske at interviewe, hvor man vil finde disse informanter, hvor mange interviews der bør gennemføres, og hvor interviewene skal finde sted. Endvidere er det vigtigt at gøre sig tanker om undersøgelsen etiske og moralske implikationer, herunder hvorledes man vil sikre informanternes fortrolighed og tager hensyn til undersøgelsens mulige konsekvenser. 

Når informanterne er fundet og en eventuel interviewguide er udformet, skal interviewene gennemføres. Her er det vigtigt at være reflekteret over egen fremtoning og bias i forhold til informanterne og interviewemnet samt den interpersonelle relation, der vil konstrueres under interviewet. Der skabes god kontakt mellem informant og intervieweren ved, at intervieweren lytter opmærksomt samt udviser forståelse og respekt for, hvad informanten siger. Endvidere er det en god idé at briefe og debriefe informanterne. Briefingen indeholder oftest en definition af situationen for informanten samt lidt information om formålet med undersøgelsen er, information om at interviewet eksempelvis optages mv. Efter interviewet debriefes informanten ved at intervieweren eksempelvis kan spørge ind til, om informanten har mere på hjerte og afslutter interviewet formelt. Herefter kan samtalen nogle gange fortsættes, efter at båndoptageren er slukket, da informanten eksempelvis kan bringe emner på bane, som vedkommende ikke følte sig tryg ved at tale om, imens interviewet blev optaget. Ud fra et etisk synspunkt bør intervieweren bede informanten om tilladelse til at rapportere de emner, der kommer op efter det formelle interview. Læs også mere under 'interviewerens rolle'.

 

Du kan læse mere om tilrettelæggelsen af en interviewundersøgelse i ’Interview’ af Steinar Kvale og Svend Brinkman, side 119-137

Analyse af data

Analyse af data

Efter gennemførelsen af interviews følger analysen af disse. Man kan traditionelt dele denne op i fire faser: transskription, analyse, verifikation samt rapportering.

Transskription: Interviewet kan optages som lydfil, video og som skriftligt referat efter interviewet. Den mest almindelige måde at optage interviewet på er som lydfil, hvilket giver intervieweren frihed til at koncentrere sig om interviewet. Når lydfilerne skal transskriberes er det værd at tage nogle standardvalg: Skal interviewet gengives fuldstændigt ordret inklusiv hyppige gentagelser og brug af ’øh’, eller skal det omformes til mere formelt sprog? At transskribere interviews kræver omtanke, da oversættelse fra talesprog til skriftsprog ofte lader nuancer i stemmeføring og kropssprog gå tabt. Dette er også værd at have med i overvejelserne, når transskriptionerne analyseres.

Analyse: Allerede inden og under undersøgelsen bør man gøre sig tanker om analysen, da det oftest vil gøre den endelig analyse mere overskuelig og reflekteret. Er man gået fuldstændig åbent til et emne og lader informanternes udtalelser være ledende, eller er man eksempelvis mere teoritestende og søger at sammenligne teori med data fra interviews? Den egentlige analyse indebærer, at informanternes meningsindhold udlægges og fortolkes - til stadighed med opmærksomhed på eget bias - og tilføjes nye perspektiver fra interviewerens side. Har man mange sider transskription, kan det være værd at overveje at bruge et software program, der kan hjælpe med at skabe overblik og analysere interviewene som eksempelvis NVIVO eller Deduce.

Verifikation: Efter en første analyse af datamaterialet kan man overveje at geninterviewe informanterne, således at de kan kommentere interviewerens fortolkninger og uddybe egne udsagn. 

Rapportering: Når man skal rapportere viden og analyse fra interviews er det nyttigt at gøre sig klart, hvilke krav den skriftlige formulering skal overholde. En eventuel opbygning kunne følge denne struktur:

1.     Indledning – en præsentation af det generelle formål med undersøgelsen

2.     Metode – en grundig gennemgang af metodiske valg med dertilhørende refleksioner

3.     Resultater – indeholdende en struktureret analyse af data og refleksion.

4.     Diskussion og konklusion – hvor de overordnede teoretiske og praktiske implikationer af undersøgelsen diskuteres

 

Du kan læse mere om analyse af en interviewundersøgelse i ’Interview’ af Steinar Kvale og Svend Brinkman

Typiske fejlkilder

Der er mange kilder til fejl i interviews. Udover fejl associeret med sampling er almindelige fejlkilder:

•   Dårligt formulerede spørgsmål

•   Måden spørgsmålet bliver stillet på 

•   Misforståelser mellem interviewer og informant

•   Hukommelsesproblemer (for den interviewede)

•   Måden informationerne optages/registreres på

•   Fejl og mangler vedrørende analyse og fortolkning af data

Fordele og ulemper ved interviews

Fordele: En fordelene ved interviewet er, at man løbende kan tjekke informanternes forståelse af spørgsmålene. Endvidere er der mulighed for en direkte opfølgning på eller uddybning af informanternes svar.

Ulemper: Interviewet kritiseres ofte for at være for subjektiv. Dvs. at undersøgelsen er for afhængig af den enkelte interviewer, da fortolkningen ofte sker inden for interviewerens egen forståelsesramme. Som et resultat er reliabiliteten for interviewet lavere end ved surveys. En interviewundersøgelse må derfor være metodologisk transparent, således at læseren har mulighed for kritisk at vurdere resultaterne    

6057 / i42