Du er her: Metodeguiden Kvalitativ metode Deltagerobservation

Deltagerobservation

Intro

Begrebet observation kan referere til en særlig teknik brugt i der anvendes til indsamling af data om adfærd i naturlige omgivelser under eksempelvis feltarbejde samt under eksperimentielle studier til måling af den afhængige variabel (se Variabler), samt til en metode. Observationsstudier kan således finde sted under både  naturlige og kontrollerede forhold. Endvidere findes der mange forskellige typer af observation (se Observationstyper). Observation kan derfor være hhv. struktureret eller ustruktureret, deltagende eller passiv, samt direkte eller indirekte.

Observationstyper

Der findes mange forskellige former for observation. Det følgende er en oversigt over de mest brugte typer af observation.

Struktureret eller systematisk observation: Her benytter observatøren sig af eksplicit formulerede regler for selve observationen samt registreringen af adfærd. Der er således regler for, hvad man som observatør skal se efter, samt hvordan man skal kode den observerede adfærd. Reglerne nedskrives i et observationsskema, der giver mulighed for en systematisk registrering af det indsamlede data. Den indsamlede data kan minde lidt om data indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse, da de forskellige aspekter af adfærd kan behandles som variabler.

Ustruktureret observation: Benytter sig ikke af et observeringsskema til at registrere den observerede adfærd, da målet er at observere så mange detaljer af adfærden som muligt, så man kan producere en narrativ beskrivelse af adfærden.

Deltagerobservation: Er kendetegnet ved at man observerer en gruppe igennem en længere periode. Formålet kan være at undersøge medlemmernes adfærd, samt den mening de tillægger deres handlinger og deres omgivelser. Omfanget af deltagelsen kan dog variere. Deltagende observation kaldes også etnografi, da man ofte gør mere end blot at observere (eksempelvis indsamler data igennem samtaler og interviews). For mere information se Deltagerobservation.

Passiv observation (non-participant): Her deltager observatøren ikke i det der foregår, men observerer blot (Se Passiv-observation).

Simpel eller opstillet observation: Ved den simple observation har observatøren ingen indflydelse over den observerede situation, hvorimod observatøren ved en opstillet observation aktivt former situationen for at undersøge effekten af interventionen. Begge typer hører under den ikke-deltagende form for observation, og kan således være enten strukturerede eller ustrukturerede.

Direkte observation: Der kan benyttes to forskellige strategier for den direkte observation af adfærd. Den ene strategi er at være ærlig og åbenlys omkring sin tilstedeværelse som observatør. De observerede ved således, at man observerer dem, hvilket kan påvirke deres adfærd og føre til, at de agerer efter, hvordan de ønsker at fremstille sig selv. Man ved derfor ikke, hvordan de handler, når man ikke er tilstede. Den anden strategi, som man kan benytte sig af, er en mere diskret strategi, hvor personerne ikke ved, at de bliver observeret (forklædt observation). På denne måde undgår man, at de observerede personer påvirkes af ens tilstedeværelse. Denne strategi rejser dog flere etiske problemstillinger (se Etik). En af fordelene ved den direkte observation er, at den giver mere præcise data, end hvis folk selv skulle fortælle, hvad de gør. Et grundigt observationsstudie er dog meget tidskrævende. Endvidere kan der stilles spørgsmål ved, om man forstår den bagvedliggende mening eller hensigt med handlingen korrekt.

Indirekte observation: Omhandler studiet af arkiver, eksempelvis studiet af Folkekirkens medlemstal, antallet af dåb, konfirmationer og lignende. En af fordelene ved denne metode er, at forskeren ikke påvirker undersøgelsesobjektet. Man skal dog altid være kritisk overfor sine kilder, da de kan være fyldt med fejl. Undersøg derfor altid, hvem der har indsamlet det arkiverede data, samt hvorfor og under hvilke betingelser det er blevet indsamlet.

Du kan læse mere om direkte og indirekte observation i H. Russell Bernards Researh Methods in Anthropology. Qvalitative and Quantitative Approaches (2006), 413-450.

Insider vs. outsider

Det er ofte til diskussion, hvordan man som forsker skal placere sig i forhold til sit objekt. Ofte skelner man mellem to positioner henholdsvis insider og outsider. Derudover findes der mange mellem positioner, blandt andet metodologisk agnosticisme, metodologisk ludisme samt positionen som metodologisk gæst. Det er vigtigt, at man inden en observation overvejer de forskellige positioner, selvom det kan være svært at adskille positionerne i praksis.

Insider positionen: For at forstå eksempelvis en religiøs gruppe skal man kunne identificere sig med gruppens værdier, normer og diskurser, dvs. være en insider. Den mest radikale insider position kaldes 'going native'. Her bliver forskeren så opslugt af den verden, som studeres, at man glemmer sin videnskabelige position. Risikoen for 'going native' forstørres jo tid man bruger på feltarbejdet samt gennem ønsket om at forstå verden som ”de” ser den. Det videnskabelige ideal er således at komme så tæt på sit objekt som muligt uden at blive en del af objektet. 

Outsider positionen: Tilhængere af outsider positionen advokerer for, at selvom man ikke er en del af den religiøse gruppe, dvs. er en outsider, kan man godt opnå en viden om gruppen.

Metodologisk agnosticisme: Tilhængere af denne position mener, at man som forsker ikke skal tage stilling til sandhedsværdien af religiøse udsagn, men blot videreformidle dem, da det ikke kan være en videnskabelig opgave at beskæftige sig med metafysiske udsagn.

Metodologisk ludisme: Man forlader her positionen som ren observatør, og bliver en aktiv deltager i eksempelvis ritualet. Den metodiske ludisme anser deltagelsen som et nødvendigt værktøj for at få en dybere erfaring af insiderens oplevelser.                                                                                

Metodologisk gæst: Her sammenlignes forskerens position med en gæst, der er på besøg hos sin vært (objektet). Forskeren har således et vist ansvar, men forventes ikke at være enig med sin vært i alt. Gæste-forskeren har ikke på forhånd en privilegeret viden om værten, men får i løbet af sit besøg unikke erfaringer af værtens liv.

Du kan læse mere om de forskellige positioner i Michael Stausberg og Steven Englers The Routledge Handbook of Research Methods in the Study of Religion (2011), 224-228.

Indsamling

Analyse

Fordele og ulemper

Fordele: En af fordelene ved observationsstudiet er, at man kan observere menneskers adfærd direkte i stedet for at stole på de ofte forvrængede selvrapporteringer ved et interview eller en survey undersøgelse. Derudover kan man ved observation i naturlige omgivelser indsamle data om reel adfærd, hvilket ikke er muligt i et laboratorium eller i andre unaturlige omgivelser.

Ulemper: En af ulemperne ved observationsstudiet er, at menneskers adfærd kan påvirkes af bevidstheden om, at de bliver observeret. Det er derfor vigtig at opnå rapport med de observerede. En anden ulempe ved observationsstudier er, at de ofte er meget tidskrævende sammenlignet med eksperiementielle og survey studier. Dette er særligt gældende for deltagerobservation. Derudover kritiseres observationsstudier for at reducere den observerede adfærd, idet den bagvedliggende mening med adfærden ikke medtages. Observationsstudier kan derfor med fordel kombineres med andre metoder (se Survey og Interview).

1913 / i42