Aarhus Universitets segl

Intern validitet

Intern Validitet (’validitet’ oversættes nogle gange til ’gyldighed’) refererer til, hvorvidt et studies procedure, måleudstyr, spørgsmål, analyser osv. tillader forskeren at måle det, som studiet er designet til at måle. En høj intern validitet betyder, at et studies resultater er troværdige inden for studiets egne præmisser. Et studies interne validitet fortæller til gengæld ikke noget om, hvorvidt resultaterne kan bruges i andre sammenhænge end studiets egen kontekst, fx om resultaterne kan generaliseres til andre situationer, tidspunkter, eller til andre befolkningsgrupper end det anvendte sample (ekstern validitet).