Du er her: Metodeguiden Eksperimenter

Eksperimenter

Eksperimentel metode bruges ofte i psyko-sociologiske eller psykologiske studier, men kan også anvendes inden for andre felter. Eksperimentel metode handler om at undersøge en uafhængig variabels effekt på den afhængige varibel. Det betyder, at du altid skal have en klar hypotese, inden du går i gang med at designe dit eksperiment. Et eksperiment kan eksempelvis laves som et laboratoriestudie eller et feltstudie – hver med deres fordele og ulemper. Fordelen med eksperimenter er dog, at de kan fremlægge håndgribelige beviser for en påstand, så længe at operationaliseringen af variablerne er meningsfulde. Det er også vigtigt hele tiden at overveje, om der kan være alternative forklaringer på problemstillingen eller resultaterne.

Vigtige begreber

Nøgleordene indenfor eksperimentel metode er variabel-kontrol og randomisering.

Variabel-kontrol: Som forsker er man ofte interesseret i, hvad der er forårsager variation. Det kan  f.eks. være vi er interesserede i at finde ud af om støj (uafhængig variabel) har indflydelse på evnen til at løse matematiske opgaver (afhængig variabel). For at få svar på dette er det ikke nok, at vi sætter en gruppe mennesker til at løse matematikopgaver i et rum med meget støj. Hvis vi skal kunne isolere effekten af støj, er vi nødt til have forskellige niveauer af støj (minimum to), så vi kan sammenligne deltagernes præstation i de forskellige tilstande. Det kan være vi vælger tre tilstande:

  1. Ingen støj
  2. Moderat støj
  3. Meget støj.

Vi vil i dette tilfælde sige, at vores uafhængige variabel (støj) har tre niveauer. Udover at manipulere niveauet af den uafhængige variabel, er det også afgørende for eksperimentet, at alle andre variabler holdes konstante på tværs af de tre tilstande. Hvis ikke vi gør det, kan vi ikke vide om det er støj eller en helt anden variabel der forårsager ændringer i evnen til at løse matematikopgaver. 

Randomisering: Tilfældig allokering betyder, at deltagerne i studiet fordeles tilfældigt mellem forsøgets tilstande. Ligesom det er tilfældet med sandsynligheds sampling, er formålet at undgå en skæv fordeling. F.eks. kan et personlighedstræk som ekstroversion påvirke hvor (u)følsom man er overfor støj. En skæv fordeling af dette personlighedstræk på tværs af tilstande vil derfor kunne påvirke resultaterne, hvilket man gerne vil undgå.

Ofte er forskere interesseret i variabler, som gør tilfældig allokering umulig. Forestil dig, at vi vil undersøge personlighedens indflydelse på evnen til at løse matematikopgaver under forskellige støj-tilstande. Vi har nu to uafhængige variabler: Støjniveau og personlighed. Vi kan tilfældigt allokere deltagerne til de forskellige støj-tilstande, men vi kan ikke bestemme hvem der skal have en ekstrovert personlighed og hvem der skal have en introvert personlighed. Derfor er mange sociale eksperimenter i virkeligheden quasi-eksperimenter.

Typer af eksperimenter

Det ægte eksperiment henviser til den ideelle (og nærmest umulige) form for eksperiment, hvor der er fuld kontrol over alle variable. Intet andet end den uafhængige variabel må variere. Som forskere manipuleres der med den uafhængige variable og måles derefter for ændringer på den afhængige variable. Ved at have isoleret alle andre variable, kan man derfor vide sig sikker på, at ændringen på den afhængige variable skyldes manipulationen. Alle eksperimenter søger at opnå denne standard. Man kan blandt andet forsøge at undgå skævhed i eksperimentet ved tilfældig allokering, hvor den bagvedliggende logik er, at de tilfældige forskelle ved forsøgspersonerne vil udligne hinanden.

I Quasieksperimentet har man ikke fuld kontrol over sit forsøg og dermed heller ikke høj intern validitet. Der kan være mange forskellige elementer, der gør et forsøg til et quasiforsøg. Et af de tilfælde man ofte ser, er mangel på tilfældig allokation. Hvis alle deltagere i forsøget ikke har lige stor mulighed for at blive allokeret til alle testgrupper, er der ikke tilfældig allokation. Dette ses eksempelvis i forsøg, hvor man ønsker at undersøge to forskellige befolkningsgrupper. Her er det centralt for forsøget, at alle deltagere fra hver befolkningsgruppe bliver behandlet på den hensigtsmæssige måde. Ønsker man at undersøge forskellen på kristne og ikke-kristne, er man tvunget til at sørge for, at de kristne kommer i ”kristne gruppen” og ikke-kristne i ”ikke-kristne gruppen”. Fordelen ved quasiforsøg er dog, at man kan sikre sig, at det er de rigtige deltagere, man undersøger på måden, man havde til hensigt.Der er flere elementer der gør et quasiforsøg til et quasiforsøg, så som manglende kontrol over de uafhængige variabler ved eksempelvis at udføre eksperimentet i ukontrollerede omgivelser, så som et hospital.

Det naturlige eksperiment kan anvendes, hvis man er interesseret i et fænomen ude i den virkelige verden, og hvor det ikke vil være meningsfuldt at flytte det ind i et laboratorium. Det kan eksempelvis være ekstreme religiøse ritualer, hvor omgivelserne og tidspunktet også har en effekt. Denne form for eksperiment har en høj grad af autensitet og økologisk validitet, mens der til gengæld ikke er meget kontrol, men derimod ofte kaotiske omgivelser, som forskeren skal tilpasse sig. 

Indsamling af data

Det er vigtigt på forhånd at have udfærdiget en protokol for eksperimentet. Protokollen bør indeholde præcise instruktioner for hvordan eksperimentet skal udføres og hvilke instruktioner forsøgsdeltagerne skal have. En sådan protokol er med til at sikre, at deltagerne i de forskellige tilstande får den samme behandling, og har til formål at mindske fejlvariation.

Analyse af data

Fordele og ulemper

Fordele: Eksperimentet er det undersøgelsesdesign, der giver bedst mulighed for at udtale sig om kausale sammenhænge mellem variabler, fordi der netop er en høj grad af kontrol over variablerne. På grund af denne høje kontrol kan man også tillade sig at have færre forsøgsdeltagere end eksempelvis i en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne kan analyseres med statistikprogrammer, og analysedelen er derfor let og mindre tidskrævende sammenlignet med kvalitative analyser. Eksperimentel metode har en høj intern validitet på grund af den høje kontrol og har også den fordel, at der kan bruges implicitte mål, som forsøgspersonerne ikke har indflydelse på at påvirke. 

Ulemper: Der er dog også en række problemstillinger, som man skal være opmærksom på, når man laver eksperimenter. Det kan være problematisk at oversætte en kompleks virkelighed til en målbar variabel og at oversætte sine resultater tilbage igen. Derfor er det vigtigt med en god og meningsfuld operationalisering af variablerne. Derfor er det en god ide af få andre til at læse ens design igennem,, før man går i gang. Eksperimenter kræver også meget forberedelse, før man kan gå igang. Det gør de, fordi de er relativt dyre at udføre, og det er derfor vigtigt, at man ikke overser variabler, der kan have indflydelse på resultaterne. Fordi variabelkontrol er så vigtig, udføres eksperimenter ofte i en kunstig setting (laboratorium), hvilket giver en risiko for hawthorne-effekten. Det kan også gøre det svært at generalisere eksperimentets resultater til hverdagssituationer. For at øge den eksterne validitet udføres eksperimenter nogle gange ude i felten. Som regel er prisen for dette, at man mister noget af sin kontrol over variablerne.

Det ideelle ville være at opnå total kontrol over alle variabler, der kan påvirke den afhængige variabel, men selv i laboratoriet er dette umuligt i praksis. F.eks. vil tidspunktet på dagen, mængden af søvn deltageren har fået den foregående nat, forsøgslederens stigende erfaring med at instruere deltagerne og få dem til at føle sig godt tilpas, alt sammen kunne påvirke evnen til at løse matematikopgaver. 

1869 / i42