Du er her: Metodeguiden Eksperimentel metode

Eksperimentel metode

Introduktion til eksperimentel metode

Eksperimentel metode er som oftest brugt i psyko-sociologiske eller psykologiske studier - dermed ikke sagt, at den ikke kan bruges i andre felter. Eksperimentel metode handler kort sagt om, at undersøge en uafhængig variabels effekt på den afhængige variabel. Den store fordel ved et eksperimentelt design er, at man har meget kontrol over sine variabler. Dette gør, at man kan den kausale forbindelse mellem variablerne.

Et eksperimentelt design kan eksempelvis laves som et laboratoriestudie eller et feltstudie, hver med deres fordele om ulemper. Fordelen med eksperimenter er, at de kan fremlægge håndgribelige beviser for en påstand. Dog er det vigtigt, at man hele tiden overvejer, om der kan være andre forklaringer på sin problemstilling eller resultater.

Fordele: Det særlige ved eksperimentel metode er, at man har høj kontrol med eksperimentets udførsel. Herunder dets variabler, deltagere, stimuli osv. Grundet denne høje kontrol kan man også tillade sig at have færre forsøgsdeltager end f.eks. en survey.

Ulemper: Der er dog også en række problemstillinger man skal være opmærksom på, når man laver eksperimenter. Det kan være problematisk at oversætte virkelighed til en målbar variabel og at oversætte sine resultater tilbage igen. Derfor er det en god ide af få andre til at læse ens design igennem, før man går i gang. Eksperimenter kan være omkostningsrige og designet skal derfor være ”perfekt” før man gå i gang.

Intro

Nøgleordene indenfor eksperimentel metode er variabel-kontrol og tilfældig allokering.

Variabel-kontrol: Som forsker er man ofte interesseret i, hvad der er forårsager variation. Det kan  f.eks. være vi er interesserede i at finde ud af om støj (uafhængig variabel) har indflydelse på evnen til at løse matematiske opgaver (afhængig variabel). For at få svar på dette er det ikke nok, at vi sætter en gruppe mennesker til at løse matematikopgaver i et rum med meget støj. Hvis vi skal kunne isolere effekten af støj, er vi nødt til have forskellige niveauer af støj (minimum to), så vi kan sammenligne deltagernes præstation i de forskellige tilstande. Det kan være vi vælger tre tilstande:

  1. Ingen støj
  2. Moderat støj
  3. Meget støj.

Vi vil i dette tilfælde sige, at vores uafhængige variabel (støj) har tre niveauer. Udover at manipulere niveauet af den uafhængige variabel, er det også afgørende for eksperimentet, at alle andre variabler holdes konstante på tværs af de tre tilstande. Hvis ikke vi gør det, kan vi ikke vide om det er støj eller en helt anden variabel der forårsager ændringer i evnen til at løse matematikopgaver. 

Tilfældig Allokering: Tilfældig allokering betyder, at deltagerne i studiet fordeles tilfældigt mellem forsøgets tilstande. Ligesom det er tilfældet med sandsynligheds sampling, er formålet at undgå en skæv fordeling. F.eks. kan et personlighedstræk som ekstroversion påvirke hvor (u)følsom man er overfor støj. En skæv fordeling af dette personlighedstræk på tværs af tilstande vil derfor kunne påvirke resultaterne, hvilket man gerne vil undgå.

Ofte er forskere interesseret i variabler, som gør tilfældig allokering umulig. Forestil dig, at vi vil undersøge personlighedens indflydelse på evnen til at løse matematikopgaver under forskellige støj-tilstande. Vi har nu to uafhængige variabler: Støjniveau og personlighed. Vi kan tilfældigt allokere deltagerne til de forskellige støj-tilstande, men vi kan ikke bestemme hvem der skal have en ekstrovert personlighed og hvem der skal have en introvert personlighed. Derfor er mange sociale eksperimenter i virkeligheden quasi-eksperimenter.

 

Tilstande og kontroltilstande

Når man ønsker at undersøge en eller flere uafhængige variablers effekt, skal man have noget man forholder sine resultater til. For at kunne sige noget og noget, skal man have et fikspunkt, man kan sammenligne med. Man er nødt til at have minimum to tilstande man kan sammenligne. Man har altså en behandlingstilstand og en kontroltilstand. Behandlingstilstanden er oftest der man ønsker at undersøge på baggrund af sit teoretiske udgangspunkt. Kontroltilstanden er den man sammenligner sin behandlingstilstand med. Man kan ikke vide om ens behandling har en effekt, hvis man ikke har en tilstand der ikke har modtaget denne behandling. Der kan være forskellige måder at designe sit studie på, alt efter hvad man ønsker at undersøge. For forskellige designs se forsøgsdesign.

Forsøgsdesign

Når man designer sit eksperiment er der mange måder at gøre dette på. Disse forholder sig til den måde man bruger sit sample på. Herunder vil nogle af de mest brugte designs blive beskrevet.

Uafhængigt sample: Et design hvor man undersøger den eller de uafhængige variablers effekt på den afhængige variable indenfor hver deltager. Dette betyder at man undersøger hvordan resultater hos den enkle deltager ændrer sig, når man ændrer på den uafhængige variabel. Dette står i kontrast til afhængigt sample.

Afhængigt sample: Et design hvor man undersøger forskellen i den afhængige variabel, hos forskellige grupper. Disse grupper behandler man forskelligt gennem den uafhængige variabel. Man er altså afhængig af resultater hos en kontrol gruppe, for at kunne konkludere noget om behandlings gruppen. Se mere under tilstande & kontroltilstande

Matched sample: Bruges hvis der er meget store forskelle i den afhængige variabel mellem to grupper. Man kan her sætte hver deltager fra den ene gruppe, op mod  deltagere fra den anden gruppe og sammenligne deres resultat i den afhængige variabel. Det er her vigtigt at man sætter deltagere sammen så de har fælles grundtræk. Dette kan f.eks. være samme køn, alder, indkomst, socialbaggrund osv.

Multifactorial design: Et design hvor man manipulerer mere end en uafhængig variabel. Man kan f.eks. ønske at undersøge en placebo-pilles effekt i behandling af en sygdom. Endvidere ønsker man at undersøge om kvinder og mænd reagere forskelligt på behandlingen. I dette eksempel er den afhængige variabel "forbedring i sygdom", samt man har to uafhængige variabler, nemlig køn og behandlingsform. Man har altså fire grupper som man undersøger: Mænd der modtager rigtig behandling, mænd der modtager placebo behandling, kvinder der modtager rigtig behandling samt kvinder der modtager placebo behandling.

Litteratur:

Hugh Coolicans Research Methods and Statistics in Psychology (2009), 66-80.

Eksperimentelle mål

Implicitte mål er målingen af implicitte processer. Implicitte processer er processer man ikke er bevidste om, og man er derfor heller ikke bevidst om hvornår de aktiveres. Implicitte processer står i kontrast til eksplicitte processer, som vi er beviste om og har kontrol over.

 

Fysiologiske mål handler om at måle ændringer hos deltagerens fysiske tilstand. Dette kan f.eks. være hjerterytme eller øjenbevægelser, men kan også være på et lavere niveau, f.eks. måling af hormon- eller endorfinniveauer. Indenfor sociologien og psykologien bruger man ofte fysiologiske mål til at beskrive adfærd. Man kan f.eks. bruge endorfinniveau til at beskrive hvor glad en person er. Man vil dog ofte bruge mere end et mål, så man f.eks. inkluderer et spørgeskema i ovenstående eksempel.

 

Adfærds mål er måling af hvordan deltagere opfører sig. det kan f.eks. være en måling om holdninger eller værdier. Adfærd kan være svært at måle, da man ikke altid er interesseret i den subjektive holdning, men mere implicit adfærd. En måde at måle adfærd på kan være gennem skalaer og herunder er der mange overvejelser man skal gøre sig.

Indsamling

Det er vigtigt på forhånd at have udfærdiget en protokol for eksperimentet. Protokollen bør indeholde præcise instruktioner for hvordan eksperimentet skal udføres og hvilke instruktioner forsøgsdeltagerne skal have. En sådan protokol er med til at sikre, at deltagerne i de forskellige tilstande får den samme behandling, og har til formål at mindske fejlvariation.

Analyse

Etik

Typiske fejlkilder

måleinstrumenter

 

 

Fordele og ulemper

Fordele: Eksperimentet er det undersøgelsesdesign, der giver bedst mulighed for at udtale sig om kausale sammenhænge mellem variabler, fordi det netop har en høj grad af kontrol over variablerne. Grundet denne høje kontrol kan man også tillade sig at have færre forsøgsdeltager end f.eks. i en spørgeskema undersøgelse. Resultaterne kan analyseres med statistik programmer, og analysedelen er derfor let, sammenlignet med kvalitative analyser.

Ulemper: Eksperimenter kræver meget forberedelse før man kan gå igang. Det gør de, fordi de er relativt dyre at udføre, og det er derfor vigtigt man ikke overser variabler, der kan have indflydelse på resultaterne. Fordi variabelkontrol er så vigtig, udføres eksperimenter ofte i en kunstig setting (laboratorium). Det kan gøre det svært at generalisere eksperimentets resultater til hverdags situationer. For at øge validiteten udføres eksperimenter nogle gange ude i felten. Som regel er prisen for dette, at man mister noget af sin kontrol over variablerne.

Det ideelle ville være, at opnå total kontrol over alle variabler, der kan påvirke den afhængige variabel, men selv i laboratoriet er dette umuligt i praksis. F.eks. vil tidspunktet på dagen, mængden af søvn deltageren har fået den foregående nat, forsøgslederens stigende erfaring med at instruere deltagerne og få dem til at føle sig godt tilpas, alt sammen kunne påvirke evnen til at løse matematikopgaver. 

1869 / i42