Eksperimentelt; Tværsnit; Longitudinalt; Case-studie; Komparativt

Undersøgelsesdesign refererer til den overordnede ramme for indsamling og analyse af data. Valget af undersøgelsesdesign siger noget om forskerens refleksioner over prioriteringen af forskellige aspekter af undersøgelsesprocessen, eks. kausalitet og generalisering. Nedenunder ser du en oversigt over fem undersøgelsessdesign:

Eksperimentel design: Anvendes til at måle afhængigheds forhold mellem variabler. Dette gøres ved at manipulere den uafhængige variabel, og derefter måle effekten af manipulationen på den afhængige variabel. Det er derfor muligt, med det eksperimentelle design, at sige noget om kausale forhold, idet man har en høj kontrol over variable, samt styr på tidsrækkefølgen. Ofte opdeles stikprøven i to grupper, hvoraf den ene gruppe vil udsættes for manipulationen (den eksperimentelle gruppe) og den anden vil forme en kontrolgruppe. Opdelingen af grupperne skal foregå ved tilfældig allokering (se Sampling).

Tværsnitsdesign: Her måles en række variabler eller cases i en stikprøve på et givent tidspunkt, dvs. indenfor en begrænset tidsramme. Fokus for undersøgelsen er således variationen mellem deltagerne. Det er derfor nødvendigt med en systematisk og standardiseret metode for målingen af variation, eks. igennem kvantificering af data. Tværsnitsdesign undersøger hvorvidt to variabler relaterer sig til hinanden, men ikke om der er en kausal sammenhæng, da det ikke er muligt at kontrollere tidsrækkefølgen eller manipulere den ene variable.

Longitudinalt design: Her foretager man flere målinger på den samme stikprøve over en længere tidsperiode. Man undersøger således variationen indenfor deltagerne, eks. hvorledes den enkelte deltagers bøn udvikler sig over tid. Det kan derfor være et problem, hvis deltagerne falder fra løbende.

Case-studie: Bruges om en intensiv undersøgelse af en enkelt enhed. Fokus er her at opnå en detaljeret og specificeret beskrivelse af enheden, eks. hvordan de opfører sig, hvad de mener o.lign. Det er således det idiografiske der er i fokus, og ikke en forklaring af sammenhænge.

Det komparative design: Her måler og sammenligner man stikprøver fra forskellige populationer. Ideen er, at vi bedre kan forstå et socialt fænomen, hvis vi ser det i relation til andre cases eller situationer. Det komparative design er ikke tilknyttet en bestemt metode, hvorfor den kan indeholde både kvantitative og kvalitative metoder. Hovedfokus i designet er, at man sammenligner forskellige overordnede cases. Der skal derfor minimum være to cases.

2055 / i42