Måleniveauer

Som det ses under skalaer er der mange forskellige metoder til at indsamle data. Alt den data man får kan inddeles i måleniveauer, der forholder sig til hvordan data opfører sig og hvordan den kan anvendes i videre analyse. Man arbejder med fire forskellige måleniveauer, som er: nominal-, ordinal-, interval- og rationiveau. Måleniveauer er vigtige i forhold til den slags analyse man kan lave ud fra den data.

 

Nominalniveau: Dette er data der forholder sig til et navn og dermed ikke har nogen talværdi. En talværdi kan efterfølgende gives til de forskellige datapunkter, så det kan bearbejdes i databehandlingsprogrammer [Måske skal der være et lille entry der præsenterer dette]. Da der ikke er nogen talværdi, kan man heller ikke rangordne data på nominalniveau. Et eksempel på nominalniveau kunne være køn. Her kan man enten være kvinde eller mand, men ikke noget imellem. Det er en enten eller kategori. Dermed kan der heller ikke gives noget rangorden, da hverken kvinde eller mand er mere eller mindre end den anden.

 

Ordinalniveau: Minder på mange måder om nominalniveau. Her er der heller ikke nogen talværdi knyttet til de forskellige datapunkter, men man kan dog rangordne datapunkterne. F.eks. kan man måle deltagerenes holdning til noget. Her kan de f.eks. svare ”negativ”, ”neutral” og ”positiv”. Her er der ikke nogen talværdi der kan rangordnes, men man kan stadig sige at ”neutral” er mere end ”negativ” og mindre end ”positiv”. Dog kan man ikke sige noget om, hvor meget mere ”neutral” er i forhold til ”negativ”.

 

Intervalniveau: Data der kan rangordnes efter en enhedsskala. Hver enhed man stiger eller falder er den samme enhed. Der er altså en talenhed man måler i intervalniveauer. F.eks. kan man måle deltagerens IQ. Her er forskellen mellem en score på 60 og en score på 70 den samme som mellem 80 og 90. Samt man kan sige at 70 er mere end 60.

 

Rationiveau: Som intervalniveau har rationiveau en talværdi, der kan være mere eller mindre end noget andet. Forskellen er, at rationiveau har et absolut nulpunkt. I eksemplet under intervalniveau kan man ikke sige, at en deltager der score 100 i en QI-test er dobbelt så klog som en der score 50. Dette kan man ikke, fordi der ikke er noget absolut nulpunkt, at forholde scoren til. Rationiveauer er som oftest fysiske måleenheder, så som vægt eller længde. Man kan sige at 6 cm er dobbelt så langt som 3 cm, fordi der er et absolut nulpunkt at forholde tallene til.

Litteratur:

Hugh Coolicans Research Methods and Statistics in Psychology (2009), 250-260.

en.wikipedia.org/wiki/Level_of_measurement

1896 / i42